Pressemeddelelse -

’Summer memories’ – sommerminder på tapet

Photowall byder sommeren velkommen ved at lancere tapetkollektionen ’Summer memories’. Blomstrende sommerenge, roser så store som underkopper og nyplukkede, solvarme stikkelsbær er nogle af motiverne, der er skabt af den unge, lovende designer Ulrika Gustafsson.

I Photowalls sommerduftende kollektion ’Summer memories’ har Ulrika Gustafsson, designeren bag Plingsulli, indfanget alle sommerens minder. Morgenkaffe på fortrappen, bare tæer på lange skovture og saftevandshygge i udestuen. Inspirationen har hun hentet fra barndommens somre.

– Kollektionen er minder fra varme sommerdage. En gåtur sammen med min søster på en sommereng, hvor kørvel, smørblomst og engnellikerod stod i fuldt flor, at plukke modne stikkelsbær i gamle, emaljerede kopper hjemme i haven og traveture på kølige, snoede skovstier, siger Ulrika Gustafsson.

Ulrika Gustafsson er uddannet på HDK i Gøteborg og skaber muntre mønstre, hvis fornemmeste opgave er at frembringe følelser og fortælle historier.

– Jeg vil gerne skabe smukke mønstre. Ofte indeholder de en historie, der gemmer sig blandt tegnede streger og fine farver, siger Ulrika Gustafsson.

I forbindelse med lanceringen fortæller Ulrika Gustafsson mere om sig selv, sin personlige indretningsstil, og hvad der inspirerer hende, i et interview på Photowalls blog. Styling og fotografering af kollektionen står Sten Vasseur og Patrik Rasmussen for.

Ulrika Gustafssons kollektion ’Summer memories’ fås kun hos Photowall. Kollektionen består af fem motiver, alle i tre forskellige farveopsætninger, og de kan bestilles som fototapet på mål for 305 kr. pr. kvm på Photowall.dk. 

Related links

Emner

  • Design

Om Photowall

Photowall fremstiller kundetilpassede fototapeter, tapeter og kanvaslærreder. Sammen med talentfulde fotografer, illustratorer og designere fra hele verden skaber vi inspirerende og unikke vægdekorationer. Vi tilbyder skræddersyede tapeter og kanvasbilleder ud fra et stort udvalg af motiver – og muligheden for at skabe sit helt eget, specielle miljø.

Photowall arbejder med licenserede varemærker og er officiel partner til Star Wars, Disney, Modesty Blaise m.fl. Vi bruger det seneste inden for digital trykketeknik, og med godt gennemarbejdede rutiner garanterer vi kvalitet og præcision for samtlige vores produkter.

Kontakt

Maria Gromova

Pressekontakt PR & Social Media Manager +46702720302