Skip to main content

Porsche Macan - se den i showroom i København eller Aarhus

Nyhed   •   Jun 09, 2014 08:00 CEST

Macan betyder 'tiger'

Selve navnet Macan er indonesisk for 'tiger', hvilket understreges af en suveræn køredynamik. Samtidig byder Macan på alt det bedste fra resten af Porsches modelprogram. Som den lave kørestilling, der er typisk for Porsches sportsvogne, multifunktionsrat med skiftepaler på bagsiden og luftaffjedring, som Macan er ene om at kunne tilbyde i klassen.

Det er muligt at bestille fælge i helt op til 21 tommer, samt Sport Chrono-pakken og Porsche Torque Vectoring Plus (PTV Plus). Andre options er dynamisk langt lys, som er en del af Porsche Dynamic Light System Plus (PDLS Plus), der gør det muligt at køre med langt lys, uden at genere hverken forankørende eller modkørende trafik.

Macan er fyldt med gennemtænkte detaljer, som de ekstremt kompakte baglygter med det tredimensionelle LED-lys. På alle modeller flankeres bagendens diffuser af to dobbelte udstødninger, der er runde på Macan S og Macan S Diesel, men kvadratiske på Macan Turbo. Alle modeller fås med en sportsudstødning i rustfrit stål som option.

Sportsligt interiør i en høj kvalitet

At Macan handler om køredynamik afsløres også i interiøret med sofistikerede linjer, præcise overgange og høj kvalitet. Fra de lavt placerede forsæder, byder interiøret en række nyheder, som det nye multifunktions sportsrat, der er inspireret af det, Porsche benytter i den nye topmodel 918 Spyder.

Som altid i en Porsche er omdrejningstælleren placeret i hjertet af instrumentbordet, flankeret af speedometer og det 4,8-tommers farvedisplay, som viderebringer en række oplysninger. På midterkonsollen er de vigtigste funktioner samlet i logiske grupper for enkel og intuitiv betjening, mens gearvælgeren er placeret højt, som på Porsches racerbiler.

Macan kan naturligvis også køre offroad, hvilket gøres ved at aktivere en knap på midterkonsollen. Offroad-programmet kan benyttes med op til 80 km/t og sørger for, at alle traction-systemer optimeres for at give mest muligt greb i underlaget. Med den luftaffjedring som findes som standard, hæver undervognen sig samtidig med 40 millimeter, hvilket giver en maksimal frihøjde på 230 millimeter.

Sport Chrono-pakke og luftaffjedring som option

Alle Macan-modeller har Sport-knap som standard. Ved at tilvælge Sport Chrono-pakken følger både Sport Plus-funktionen og Launch Control, der altid giver den optimale acceleration, og reducerer accelerationstiden fra 0-100 km/t med 0,2 sekunder i samtlige Macan-modeller.

Der findes tre forskellige undervogne til Macan. Standard er versionen med stålfjedre og en række komponenter fremstillet i aluminium, der giver den optimale forening af high performance, køredynamik, komfort og offroad. På bagakslen er fjedre og støddæmpere skilt ad, hvilket giver den brede åbning af bagagerummet.

Næste trin er stålfjedre i kombination med Porsche Active Suspension Management (PASM), der er standardudstyr i Macan Turbo, og modvirker enhver tendens til krængning i sving. Derudover fås Macan som den eneste i sin klasse med luftaffjedring, som gør det muligt at køre med 15 millimeter lavere frihøjde på almindelig vej, eller 40 millimeter ekstra frihøjde i offroad-indstillingen.

Takket være den avancerede teknologi som ligger bag den seneste generation af Porsche Traction Management Plus (PTM Plus), hjælper det permanente firehjulstræk også på køredynamikken. Således er Macan altid baghjulstrukket, mens forakslen modtager sine kræfter fra bagakslen, og i det omfang, underlaget kræver det.

Porsche Macan introduceres til en pris fra kr. 1.196.107 for Macan S, fra kr. 1.193.307 for Macan Diesel S og fra kr. 1.679.307 for Macan Turbo.