Skip to main content

Elegant og Eksklusiv: Porsche Cayenne Platinum Edition

Pressemeddelelse   •   Maj 03, 2016 13:30 CEST

Ny specialmodel med et omfangsrigt udstyr

Porsche præsenterer den nye Platinum Edition af Cayenne. Specialmodellen af Cayenne Diesel og Cayenne S E-Hybrid kan udvendigt genkendes på sportslige detaljer og byder på et særligt eksklusivt udstyr til en meget attraktiv pris. De bredere hjulkasser er som standard fyldt ud med 20" store fælge i RS Spyder-design. I den eksklusive kabine fremhæves de elektrisk indstillelige 8-vejs-lædersportssæder med midterstykker af Alcantara samt Porsche logo på hovedstøtterne. Betegnelsen Platinum Edition bruger Porsche til udsøgte modelserier, som kun tilbydes i en begrænset periode.

Det udvidede udstyrsomfang øger især komforten og sikkerheden. Cayenne Platinum Edition-modellerne har således bixenonforlygter med Porsche Dynamic Light System (PDLS), servostyring plus samt parkeringsassistent foran og bagpå som standard. Den viser afstanden foran og bag bilen både akustisk og med en grafisk visning af nærområdet omkring bilen på den centrale skærm. Sidespejlene og bakspejlet med automatisk afblænding forhindrer, at de bagvedkørende trafikanter blænder føreren, og de ligeledes standardmonterede tonede ruder sikrer bagsædepassagererne diskretion.

Som standard fås unilakfarverne sort og hvid, mens der som ekstraudstyr kan vælges mellem metallicfarverne Deep Black, Purpurit, Mahagoni, Carrara White og Rhodium Silver. Hjulkasseforøgelserne er også udført i den pågældende lakfarve. Eksteriørpakken i sort højglans afrunder den eksklusive fremtoning.

Panellisterne i ædelstål med "Platinum Edition"-modelbetegnelse og de belyste panellister med modelbetegnelse på Cayenne S E-Hybrid Platinum Edition viser allerede ved indstigningen, at der er tale om en helt særlig udgave af Cayenne. Platinum-modellerne har som standard et imponerende udstyrsniveau med Porsche Communication Management (PCM) af nyeste generation inklusive onlinenavigation, Connect Plus-modul og BOSE® Surround Sound-system. Instrumentpanelet prydes af et smukt analogt ur. Cayenne S E-Hybrid er desuden udstyret med parkeringsvarme.

Den 3,0-liters V6-motor i Cayenne Diesel Platinum Edition yder 262 hk og kører i henhold til NEDC-normen 14,7 km/l afhængigt af de monterede dæk. Den samlede ydelse i Cayenne S E-Hybrid ligger på 416 hk. Takket være det perfekte samspil mellem den 3,0-liters V6-benzinmotor og elmotoren opnår den en brændstoføkonomi på 29,4 km/l. Priserne på det danske marked udgør fra 1.400.430 kr. for Cayenne Diesel Platinum Edition og fra 1.655.935 kr. for Cayenne S E-Hybrid Platinum Edition – begge priser inklusive moms og afgifter. Specialmodellerne kan bestilles allerede nu, og markedsintroduktionen begynder i juni.

Porsche Cayenne S E-Hybrid: brændstofforbrug ved blandet kørsel 29,4­ km/l, elektrisk energiforbrug ved blandet kørsel 20,8 kWh/100 km; CO2-emission ved blandet kørsel 79 g/km; energiklasse A++

Porsche Cayenne Diesel: brændstofforbrug ved bykørsel 12,8 km/l; ved landevejskørsel 16,1 km/l; ved blandet kørsel 14,7 km/l; CO2-emissioner ved blandet kørsel 179 g/km; energiklasse: D

Billedmateriale i Porsche Newsroom (http://newsroom.porsche.de) samt for akkrediterede journalister i Porsche-pressedatabasen (https://presse.porsche.de).