Gå til indhold
"We simply built the car that we considered to be right." Ferry Porsche - yesterday, today and tomorrow.
"We simply built the car that we considered to be right." Ferry Porsche - yesterday, today and tomorrow.

Pressemeddelelse -

I 70 år har Porsche været synonymt med sportsvogne

Med nytårskuren tager Porsche hul på jubilæumsåret

I 70 år har Porsche været synonymt med sportsvogne

Hurtig. Puristisk. Emotionel. I 70 år har Porsche være synonymt med fremstilling af sportsvogne på højeste niveau. Den 8. juni 1948 blev den første bil med navnet Porsche indregistreret: 356’eren ”Nr.1” Roadster. Denne dag blev Porsche født. Med model 356 virkeliggjorde Ferry Porsche sin drøm om sportslig kørsel. ”I hans vision fra dengang genfinder man alle de værdier, der har præget mærket helt op til i dag”, udtaler Oliver Blume, administrerende direktør for Porsche AG, ved gårsdagens nytårskur på Porsche Museum. Med gæster fra repræsentanter for den sydtyske delstat Baden-Württemberg og bystyret i Stuttgart samt personligheder fra den politiske verden, erhvervslivet og andre samfundsrelevante områder blev der taget hul på jubilæumsåret med sloganet ”70 Jahre Porsche Sportwagen”.

”Tradition er en forpligtelse. Var det ikke for vores tradition og kerneværdier ville vi ikke være der, hvor vi er i dag”, siger Oliver Blume. ”Vi vil bringe den tekniske excellens, som Ferry Porsche var foregangsmand for, ind i fremtiden. Intelligent, sportslig mobilitet har en stor fremtid foran sig. Og til at gøre det besidder vi god, teknologisk knowhow, har kreative medarbejdere og en helt speciel teamspirit. Vi har alt det, der kræves, for at Porsche som brand fortsat kan skabe fascination – også i de næste 70 år.”

Porsches historie begynder i 1948. Men sportsvognsmærkets fundament udgør professor Ferdinand Porsches livsværk, som hans søn Ferry førte videre. Ferdinand Porsche konstruerede allerede i starten af forrige århundrede nogle banebrydende opfindelser inden for bilproduktion. Med Lohner-Porsche-modellen byggede han i 1900 en elbil med hjulnavsmotor og på basis af den lidt senere verdens første firehjulstrukne personbil. Samme år fremstillede han med udviklingen af en blandingsmotor drevet af benzin og el en forløber for hybridbiler. I 1931 grundlagde Ferdinand Porsche sin egen ingeniørvirksomhed i Stuttgart. Med Berlin-Rom-bilen lagde han i 1939 grundstenen til ideen om en sportsvogn med navnet Porsche. Virkeliggørelsen af denne drøm var imidlertid forbeholdt hans søn Ferry i 1948 med model 356.

Efterfølgeren til 356’eren, Porsche 911, som Ferry Porsches søn Ferdinand Alexander lavede et udkast til, bidrog til virksomhedens endelige gennembrud som en af de teknisk og stilistisk førende sportsvognsproducenter i verden. Model 911, der for første gang blev præsenteret for offentligheden i 1963, er i årenes løb blevet bygget over en million gange. ”Selv om bilen over årtier er blevet videreudviklet løbende og udstyret med nye, innovative teknologier, fremstår ingen andre biler så uændret i deres grundform som 911’eren”, udtaler Oliver Blume. ”Alle Porsche modeller, der bliver udviklet nu og i fremtiden, har en relation til denne sportsvogn. Som mærkets hjerte har den indpræget sig i sportsvognsentusiasters kollektive hukommelse verden over.”

For fremtiden står Mission E i startblokken – den første rent elektriske bil fra tyske Zuffenhausen. Konceptbilen kombinerer det umiskendelige og emotionelle Porsche design med fremragende præstationer og en fremtidsvisende hverdagsanvendelighed. 4-dørs modellen med fire enkeltsæder har en systemydelse på over 600 hk og en rækkevidde på mere end 500 km, og den accelererer fra 0-100 km/t på under 3,5 sek. og har en ladetid på ca. 15 min. for at opnå 80 % af den elektriske energi. Til fremtidsprojektet investerer Porsche ca. 1. mia. euro og skaber alene på hovedsædet i Stuttgart-Zuffenhausen, hvor Mission E bliver bygget, mere end 1.200 nye arbejdspladser. ”Porsche bliver ved med at være Porsche – det førende brand for eksklusiv og sportslig mobilitet”, understreger Oliver Blume.

Sportsvognsproducenten fejrer jubilæet med mange aktiviteter verden over. Allerede den 3. februar starter ”The Porsche Effect” på Petersen Museum i Los Angeles. I Tyskland finder den første udstilling ”70 Jahre Porsche Sportwagen” sted fra 20. marts til 31. maj i ”DRIVE. Volkswagen Group Forum” på Unter den Linden i Berlin. Fra 9. juni iscenesætter Porsche Museum jubilæet med en omfattende særudstilling. I weekenden den 16. og 17. juni tager sportsvognsproducenten imod medarbejdere, Zuffenhausen-borgere og andre interesserede til en offentlig fejring på og omkring Porsche Museum i Stuttgart. På ”Festival of Speed” i den engelske by Goodwood fejrer man også jubilæet fra 12. til 15. juli, og det samme er tilfældet på ”Rennsport Reunion” i Californien fra 27. til 30. september. Det hele afsluttes af ”Sound Nacht”, der finder sted for første gang i Porsche Arena i Stuttgart den 13. oktober. Jubilæumsbogen ”70 Jahre Porsche Sportwagen” fra forlaget Delius Klasing kan købes i boghandler nu. Mere information på www.porsche.de/museum.

Emner


Billedmateriale i Porsche Newsroom (http://newsroom.porsche.de) samt for akkrediterede journalister i Porsche-pressedatabasen (https://presse.porsche.de).

Kontakt

Katrine Bleeg

Katrine Bleeg

Pressekontakt PR- og marketingchef PR & Marketing +45 46 911 980

Porsche

Igennem generationer har Porsches tyske sportsvogne betaget alle aldersgrupper med sine forførende boxer-motorer og velafstemte køreegenskaber. Fra første færd er en Porsche nemlig konstrueret for at imponere dig. I 1963 præsenterede Porsche den nye 911 på biludstillingen i Frankfurt. Ti år senere præsenterede man 911 Turbo samme sted. Ikoner der om nogen har bidraget til at skabe den historie, der kendetegner mærket.

Hos Porsche bygger vi vores forretning på en række stolte principper. Et af disse er, at vi aldrig går på kompromis med kvaliteten af vores produkter. Derfor går vi heller ikke på kompromis med betjeningen af vores kunder. Kunderne skal være yderst tilfredse, når de har været på besøg hos os. Enten for at se på en ny bil, eller for at få serviceret deres eksisterende.

Ambitiøse har vi altid været og det bliver vi ved med at være

Målet er at forblive førende i de segmenter, vi bevæger os i. Det gælder både i forhold til vores entusiastiske kunder, men i høj grad også vores specialiserede medarbejdere. Og vi har forudsætningerne på plads for at nå målet. Værdiskabende vækst er kernen i Porsches mål for fremtiden. Først da kan vi investere i innovative teknologier, i nye produkter og i vores arbejdsstyrke.

Porsche organisationen

Hos importøren arbejder dedikerede Porsche-medarbejdere med salg, eftersalg, marketing og PR. Det sker i tæt samarbejde med Porsche AG i Tyskland. Hos vores to forhandlere Porsche Center København og Porsche Center Aarhus, sikrer engagerede medarbejdere hver dag, at kunderne møder en betjening, der matcher både showrooms og den enestående kvalitet, der kendetegner mærket.

Porsche Danmark
Banevingen 6
2200 København N
Danmark