Gå til indhold
Porsche Esport Carrera Cup Danmark
Porsche Esport Carrera Cup Danmark

Pressemeddelelse -

Porsche Esports Carrera Cup Danmark indgår broadcasting-samarbejde med TV 2

Porsche Esports Carrera Cup vil i 2021 ramme tusindvis af danske TV-skærme, når det officielle danske mesterskab i digital motorsport i bliver transmitteret direkte på TV 2 med kendte motorsportskommentatorer i studiet.

Efter en succesfuld lancering i efteråret skruer Porsche Danmark og ESR i 2021 op for dækningen af det officielle DM i digital motorsport, Porsche Esports Carrera Cup. Den populære virtuelle motorsportsserie, hvor Danmarks 40 hurtigste esportkørere dyster om en samlet præmiepulje på 100.000 kroner samt titlen som officiel danmarksmester, har indgået et ambitiøst broadcasting-samarbejde med en af landets største sportskanaler, TV 2.

Aftalen betyder, af de seks resterende afdelinger af Porsche Esport Carrera Cup vil blive transmitteret på TV 2’s sportskanaler, TV 2 SPORT og TV 2 SPORT X. Her vil kendte danske motorsportseksperter hver anden søndag henover vinteren dække løbene med live-kommentering, analyser og interviews direkte fra studiet.

– Porsche Esports Carrera Cup kom fantastisk fra start i efteråret og har nu markeret sig som Danmarks mest hypede og udfordrende mesterskab indenfor digital motorsport. Vi har sammen med ESR en klar målsætning om at øge kendskabet til virtuel racing i Danmark, og med en broadcasting-aftale, hvor TV 2 overtager TV-rettighederne til resten af sæsonen i 2021, sikrer vi en endnu mere fantastisk underholdning til de mange fans, som indtil nu har kunnet følge serien live på Youtube. Vi har store forventninger til samarbejdet og glæder os til at skyde det i gang i denne måned, lyder det fra PR & Marketing Manager hos Porsche Danmark, Peter Jurland.

– Samarbejdet med TV 2 og Porsche løfter den digitale motorsport til et helt nyt niveau som hidtil ikke har været set herhjemme. Samtidig tror jeg på, at det kan være med til at udbrede sporten, hvor de som har en racerkører i maven, kan udleve drømmen virtuelt, lyder det fra Thor Alexander Qualmann, Managing Director hos ESR.

Porsches involvering i motorsport går mere end 60 år tilbage, og med Porsche Esports Carrera Cup Danmark, hvor de traditionelle racerbiler er byttet ud med online-simulatorer, har interessen for den digitale motorsport nået nye højder. Samtidig har Porsche Danmark – blandt andet ved i samarbejde med Hugo Boss at indsætte et hold af fire unge kørere i mesterskabet – bevæget ind i et nyt og voksende segment, som foruden de traditionelle motorsportsfans består af en yngre og mere tech-orienteret målgruppe. Netop dette har været afgørende for TV 2’s beslutning om at satse på den virtuelle motorsport.

– 2020 blev året, hvor esport slog igennem i bevidstheden hos de danske tv-seere, og især i den yngre målgruppe. Hos TV 2 havde vi i sommeren succes med at dække det første digitale 24-timers Le Mans nogensinde, og derfor er det interessant for os at træde ind i en ambitiøs dansk digital motorsportsserie, som både tiltrækker talenter indenfor esport samt virkelighedens racerkørere. Samarbejdet mellem Porsche Danmark og ESR viser, at der netop er store ambitioner bag serien, og dén rejse vil TV 2 gerne være en del af. Jeg er overbevist om, at vi med en fælles indsats kan få løftet interessen for digital motorsport yderligere, siger kanalchef hos TV 2, Kristian Hyldgaard.

Første TV 2-transmitterede runde af Porsche Esports Carrera Cup Danmark bliver femte afdeling af mesterskabet, som afvikles søndag den 10. januar på TV2 Sport kl. 12.00.

Facts om Porsche Esports Carrera Cup Denmark

Porsche Esports Carrera Cup er det officielle danske digitale motorsportsmesterskab under Dansk Automobil Sports Union og Danmarks Idræts Forbund. Mesterskabet er opstået i et samarbejde mellem Porsche Danmark og ESR, som er den førende promotor indenfor digitale motorsportsevents i Danmark. Mesterskabet bliver kørt over 10 afdelinger hvor starten gik den 8. november 2020, mens finalen afvikles i april 2021. Det samlede felt på 40 kørere er udvalgt via en kvalifikationsrunde, som var åben for alle kørere med en iRacing-reglementeret C-licens. Der dystes om en samlet præmiepulje på 100.000 kroner samt titlen som officiel danmarksmester i digital motorsport. Alle afdelinger i 2021 vil blive transmitteret live på TV2 med kendte danske motorsportskommentatorer i studiet. Banerne offentliggøres først på løbsdagen.

Find mere information om Porsche Esports Carrera Cup Denmark på www.porsche.dk/mere-porsche/Porsche-Esports-Carrera-Cup-Denmark/

Resterende løbskalender 2021

10.01.2021 5. Afdeling
24.01.2021 6. Afdeling
07.02.2021 7. Afdeling
21.02.2021 8. Afdeling
07.03.2021 9. Afdeling
TBD - April 10. Afdeling/Finale på lokation

Related links

Emner

Kategorier


Billedmateriale i Porsche Newsroom (http://newsroom.porsche.de) samt for akkrediterede journalister i Porsche-pressedatabasen (https://presse.porsche.de).

Kontakt

Katrine Bleeg

Katrine Bleeg

Pressekontakt PR- og marketingchef PR & Marketing +45 46 911 980

Relateret materiale

Porsche

Igennem generationer har Porsches tyske sportsvogne betaget alle aldersgrupper med sine forførende boxer-motorer og velafstemte køreegenskaber. Fra første færd er en Porsche nemlig konstrueret for at imponere dig. I 1963 præsenterede Porsche den nye 911 på biludstillingen i Frankfurt. Ti år senere præsenterede man 911 Turbo samme sted. Ikoner der om nogen har bidraget til at skabe den historie, der kendetegner mærket.

Hos Porsche bygger vi vores forretning på en række stolte principper. Et af disse er, at vi aldrig går på kompromis med kvaliteten af vores produkter. Derfor går vi heller ikke på kompromis med betjeningen af vores kunder. Kunderne skal være yderst tilfredse, når de har været på besøg hos os. Enten for at se på en ny bil, eller for at få serviceret deres eksisterende.

Ambitiøse har vi altid været og det bliver vi ved med at være

Målet er at forblive førende i de segmenter, vi bevæger os i. Det gælder både i forhold til vores entusiastiske kunder, men i høj grad også vores specialiserede medarbejdere. Og vi har forudsætningerne på plads for at nå målet. Værdiskabende vækst er kernen i Porsches mål for fremtiden. Først da kan vi investere i innovative teknologier, i nye produkter og i vores arbejdsstyrke.

Porsche organisationen

Hos importøren arbejder dedikerede Porsche-medarbejdere med salg, eftersalg, marketing og PR. Det sker i tæt samarbejde med Porsche AG i Tyskland. Hos vores to forhandlere Porsche Center København og Porsche Center Aarhus, sikrer engagerede medarbejdere hver dag, at kunderne møder en betjening, der matcher både showrooms og den enestående kvalitet, der kendetegner mærket.

Porsche Danmark
Banevingen 6
2200 København N
Danmark