Gå til indhold
Den nye Porsche Cayenne S
Den nye Porsche Cayenne S

Pressemeddelelse -

Verdenspremiere på den nye Cayenne i Zuffenhausen

Porsche-chef Oliver Blume præsenterer den nye SUV-generation

Verdenspremiere på den nye Cayenne i Zuffenhausen

Stuttgart. Porsche præsenterede i dag tirsdag den nye Cayenne med en spektakulær iscenesættelse i Stuttgart-Zuffenhausen. Tredje generation af succesmodellen, som er blevet solgt i mere end 760.000 eksemplarer siden 2002, er en komplet nyudvikling. Bilen kombinerer fremover endnu mere Porsche typiske præstationer med en fremragende anvendelighed i dagligdagen. Til trods for et udvidet standardudstyr er Cayenne takket være en intelligent letvægtskonstruktion blevet op til 65 kg lettere. Fra start tilbydes der to trykladede 6-cylindrede benzinmotorer med 340 hk i Cayenne og 440 hk i Cayenne S. Den op til 265 km/t hurtige Cayenne S accelererer op til 100 km/t på under 5 sek.

”Vi har nyudviklet vores succesmodel komplet samt forbedret og perfektioneret den yderligere på alle områder, så det kan mærkes og ses. Cayenne er desuden blevet digitaliseret og opkoblet på en omfattende måde – og dermed konsekvent rettet mod fremtiden”, udtaler Oliver Blume, som er øverste chef for Porsche AG.

Rent optisk er Cayenne blevet markant videreudviklet: ”Vores primære mål var at skærpe karakteren yderligere. Endnu mere Porsche, endnu mere Cayenne. Den nye Cayenne er endnu mere præcis, endnu mere elegant, endnu mere atletisk og endnu mere udtryksfuld”, siger Michael Mauer, chef for Style-afdelingen hos Porsche AG, der i fællesskab med Peter Varga (chef for Exterieur Design-afdelingen) og Ivo van Hulten (chef for Interieur Design-afdelingen) præsenterede designet på den nye Cayenne.

Den første store optræden af den nye Cayenne på Porsche Museum blev ledsaget af ”Livets Symfoni” komponeret til lejligheden af den tyske komponist Jesse Milliner – fremført af Bohemian Symphony Orchestra fra Prag og blæserensemblet fra Dresdens Gewandshausorchester, der har Porsche som partner. Dansere, livemusikere og en avanceret lysiscenesættelse supplerede symfonien.

Den tredje generation af SUV'en er en komplet nyudvikling. Kraftfulde turbomotorer, en ny 8-trins Tiptronic S-gearkasse, nye undervognssystemer og det innovative visnings- og betjeningskoncept til Porsche Advanced Cockpit med omfattende opkoblingsmuligheder udvider spredningen mellem sport og komfort. Fra start kan man vælge mellem to nyudviklede 6-cylindrede motorer: Den 340 hk stærke 3-liters-turbomotor i Cayenne yder 40 hk mere end forgængeren. Den 2,9-liters V6-biturbomotor i den op til 265 km/t hurtige Cayenne S kommer op på 440 hk – en stigning på 20 hk. Med Sport Chrono-pakken, der fås som ekstraudstyr, accelererer den nye Cayenne S fra 0 til 100 km/t på under 5 sek. Den nye Cayenne orienterer sig kraftigt i retning af sportsvognsikonet 911: SUV'en fås for første gang med forskellige dækstørrelser og bagakselstyring. Desuden forbedres onroad-egenskaberne yderligere af det standardmonterede aktive firehjulstræk, Porsche 4D-Chassis Control, 3-kammer-luftaffjedringen, den elektriske krængningsstabilisering Porsche Dynamic Chassis Control (PDCC) og de nyudviklede high performance-bremser Porsche Surface Coated Brake (PSCB). Offroad egenskaberne for Cayenne, som til trods for et udvidet standardudstyr er op til 65 kg lettere end forgængeren, forbliver i den forbindelse uden indskrænkninger.

De nye Cayenne modeller kan allerede nu bestilles hos Danmarks 2 Porsche Centre: Porsche Center Sjælland og Porsche Center Jylland og koster i Danmark fra kr. 1.401.045 for Cayenne, og fra kr. 1.737.064 for Cayenne S – begge priser inklusive moms og afgifter.

Porsche Museum hædrer de historiske indflydelser på udviklingen af Cayenne med særudstillingen ”New tracks. Every Destination. Always Porsche.” Udstillingen, som også omfatter den nye model, kan ses frem til den 25. februar 2018.

Billed- og videomateriale i Porsche Newsroom (newsroom.porsche.de) samt i Porsche pressedatabasen (presse.porsche.de).

Brændstofforbrug og emissioner1)

Cayenne: brændstofforbrug ved blandet kørsel 10,9-11,1 km/l; CO2-emissioner 205-209 g/km

Cayenne S: brændstofforbrug ved blandet kørsel 10,6-10,9 km/l; CO2-emissioner 209-213 g/km

1) Interval afhængigt af den valgte dækstørrelse

Emner

Kategorier


Billedmateriale i Porsche Newsroom (http://newsroom.porsche.de) samt for akkrediterede journalister i Porsche-pressedatabasen (https://presse.porsche.de).

Kontakt

Katrine Bleeg

Katrine Bleeg

Pressekontakt PR- og marketingchef PR & Marketing +45 46 911 980

Porsche

Igennem generationer har Porsches tyske sportsvogne betaget alle aldersgrupper med sine forførende boxer-motorer og velafstemte køreegenskaber. Fra første færd er en Porsche nemlig konstrueret for at imponere dig. I 1963 præsenterede Porsche den nye 911 på biludstillingen i Frankfurt. Ti år senere præsenterede man 911 Turbo samme sted. Ikoner der om nogen har bidraget til at skabe den historie, der kendetegner mærket.

Hos Porsche bygger vi vores forretning på en række stolte principper. Et af disse er, at vi aldrig går på kompromis med kvaliteten af vores produkter. Derfor går vi heller ikke på kompromis med betjeningen af vores kunder. Kunderne skal være yderst tilfredse, når de har været på besøg hos os. Enten for at se på en ny bil, eller for at få serviceret deres eksisterende.

Ambitiøse har vi altid været og det bliver vi ved med at være

Målet er at forblive førende i de segmenter, vi bevæger os i. Det gælder både i forhold til vores entusiastiske kunder, men i høj grad også vores specialiserede medarbejdere. Og vi har forudsætningerne på plads for at nå målet. Værdiskabende vækst er kernen i Porsches mål for fremtiden. Først da kan vi investere i innovative teknologier, i nye produkter og i vores arbejdsstyrke.

Porsche organisationen

Hos importøren arbejder dedikerede Porsche-medarbejdere med salg, eftersalg, marketing og PR. Det sker i tæt samarbejde med Porsche AG i Tyskland. Hos vores to forhandlere Porsche Center København og Porsche Center Aarhus, sikrer engagerede medarbejdere hver dag, at kunderne møder en betjening, der matcher både showrooms og den enestående kvalitet, der kendetegner mærket.

Porsche Danmark
Banevingen 6
2200 København N
Danmark