Gå til indhold
​Arla investerer 12 millioner euro i modermælkserstatning

Pressemeddelelse -

​Arla investerer 12 millioner euro i modermælkserstatning

Arla har som mål at være blandt verdens førende mejeriselskaber inden for ernæringsprodukter til børn. For at styrke sin produktion af modermælkserstatning og fortsætte med at sætte nye kvalitetsstandarder i kategorien investerer Arla nu 12 millioner euro i en opgradering af sit AKAFA-produktionsanlæg i Nordjylland.

Arla har valgt at investere omkring 12 millioner euro i en opgradering af produktionsanlægget AKAFA i Nordjylland, som vil gøre det muligt at udvide koncernens samlede produktion af modermælkserstatning (Infant Milk Formula – IMF). Anlægget AKAFA skal ikke udvides, men opgraderes til også at kunne producere IMF produkter af høj kvalitet.

Arla sælger højkvalitets IMF-produkter under egne varemærker som Arla Baby and Me® og Milex® og er desuden foretrukket leverandør for en række andre selskaber på det globale marked. De største markeder for Arla inden for IMF er Kina og det Sydøstlige Asien, Latinamerika og Europa.

"Vi ser en tocifret vækst i vores globale salg af IMF og forventer, at væksten fortsætter i de kommende år på grund af stigende efterspørgsel i kategorien på verdensplan. Ved at opgradere AKAFA til også at omfatte produktion af IMF bliver Arla nu i stand til at imødekomme det stigende behov for højkvalitets IMF-produkter. At have en stor kapacitet med markedets højeste kvalitet er afgørende i en kategori som denne, hvor kvalitet er det afgørende konkurrence-parameter på markedet," siger Group Vice President Henrik Andersen, som er direktør for Arla Foods Ingredients og ansvarlig for Arlas lønproduktion til kunder i fødevareindustrien.

I dag står mælkepulver til børneernæring for cirka 80 procent af produktionen på AKAFA; de resterende 20 procent er pasteuriseret fløde. Produkterne fra anlægget afsættes på markeder i Latinamerika, Afrika, Mellemøsten og Asien.

Den ny IMF-produktion på AKAFA forventes at starte i august 2018 og vil skabe to til fire nye arbejdspladser på anlægget. Investeringen blev godkendt af Arla Foods' bestyrelse i denne uge.

Emner

Kategorier


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 12.000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg. Arla Foods er en af de stærkeste aktører i den internationale mejeriverden, med et bredt sortiment af mejeriprodukter af højeste kvalitet. Velkendte mærker som Arla®, Lurpak® og Castello® hører til Arla familien. Arla Foods er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum