Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Krav om bæredygtig soja senest i 2015

Senest i 2015 skal al soja, som bruges til kvægfoder hos Arla Foods’ mælkeproducenter, være bæredygtigt. Oprindeligt var målet i Arlas sojapolitik en omlægning senest i 2020, men nye oplysninger om forsynings-muligheder har nu fået Arlas bestyrelse til fremskynde processen.

Det sker efter, at Arla har undersøgt udbuddet på verdensmarkedet af bæredygtig soja og haft kontakt til foderstofbranchen i Danmark og Sverige.

”Vi mener, at det er realistisk, at vi i 2015 kan anvende bæredygtig soja på vores gårde. Så det går vi efter,” siger formanden for Arlas andelshaverudvalg, Jan Toft Nørgaard.

”Helt overordnet er vi i Arla bekymrede over den meget intensive sojadyrknings effekt på lokalsamfundene i Sydamerika. Vi har set nogle ubehagelige eksempler, hvor blandt andet børn har fået svære helbredsmæssige påvirkninger. Vi ønsker, at den soja, vi anvender i vores produkter og til at fodre vores køer, er produceret, uden at det sætter miljøet og lokalsamfundet under pres,” siger Jan Toft Nørgaard.

Køb af certifikater
Bestyrelsen vedtog også, at Arla frem til 2015 vil støtte den bæredygtige sojaproduktion ved i 2012 at købe certifikater svarende til 30 procent af den mængde soja, der anvendes på de danske og svenske Arla-gårde.

”Vi ønsker handling, og vi vil være med til at påvirke udbyderne af foder. Som landmand kan man ikke fodre sine dyr med bæredygtig soja, medmindre ens foderstofleverandør har varen på hylden. Vores beslutning er derfor et tydeligt signal til foderstofbranchen om, at vi ønsker bæredygtig soja eller alternativer,” siger Jan Toft Nørgaard.

Han forklarer, at Arla vil i dialog med de enkelte landes foderudbydere, forskere og brancheforeninger for at finde konkurrencedygtige erstatninger for soja i foderet, herunder bæredygtig soja. Når landmændene fodrer med soja er det fordi sojaen er meget proteinrig. Så jagten er nu sat ind på at finde andre proteinrige alternativer.

Siden efteråret 2011 har Arla og den øvrige danske fødevarebranche været i dialog om en fælles og gerne europæisk holdning til anvendelsen af soja. Sideløbende har Arla undersøgt, hvor meget bæredygtig soja, der findes på markedet, for på den måde at sikre, at det er realistisk for Arlas mælkeproducenter at fodre med bæredygtig soja.

Fakta om RTRS:
Arla meldte sig i 2010 ind i organisationen Round Table on Responsible Soy Association (RTRS). Det er en global organisation, som er med til at drive udviklingen hen imod bæredygtig sojaproduktion. Organisationen har også udviklet en standard for bæredygtig sojaproduktion, som dermed er RTRS-certificeret.

Fakta om Arlas politik på området

Arla har besluttet at:

  • al soja i foderet til køer hos Arla Foods’ mælkeproducenter er dyrket i overensstemmelse med RTRS principper og kriterier ikke senere end 2015. 
  • Arla Foods køber RTRS-certifikater for 2012 for 30% af den samlede mængde soya brugt af Arlas andelshavere i SE og DK.
  • de sojabaserede ingredienser vi anvender i Arla Foods senest i 2015, skal komme fra bæredygtig soja.

Læs mere om Arlas holdning til indkøb af soja

Emner

Kategorier

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum