Gå til indhold
Nicolaj Møller Madsen vinder i Audi Sport TT Cup

Pressemeddelelse -

Nicolaj Møller Madsen vinder i Audi Sport TT Cup

De to unge talenter, som Audi i Danmark bakker op om – danske Nicolaj Møller Madsen og svenske Mikaela Åhlin-Kottulinsky – klarede sig flot i den anden løbsweekend af Audi Sport TT Cup den 27.-28. juni på Norisring.

Efter tre podium placeringer i de tre første løb, sikrede Nicolaj Møller Madsen sig sin første sejr i fjerde runde, og han ligger derfor nu samlet nummer ét i den samlede stilling.

Mikaela Åhlin-Kottulinsky kørte sig til en tredjeplads i weekendens andet løb, og hun ligger nu samlet nr. 8. Det til trods opfattes hun af Nicolaj Møller Madsen som en af hans største konkurrenter, fordi hun læser banen godt. Mikaela vandt som den eneste kvindelige kører et løb i sidste års VW Scirocco R-Cup.

Nicolaj Møller Madsen

Det er helt sikkert en weekend, som den 22-årige dansker vil huske. Nicolaj Møller Madsen viste tidligt, at han kørte hurtigt og satte den hurtigste tid i den fri træning. Blandede vejrforhold gav en vanskelig kvalifikation, og Nicolaj Møller Madsen startede i hhv. fjerde og femte position i de to løb.

Nicolaj Møller Madsen var naturligvis glad efter sejren. "Det var en fantastisk sejr. Løbet var fair med masser af respekt. Jeg er så glad lige nu, at jeg slet ikke har ord til beskrive, hvordan jeg føler. En podieplacering i det første løb og en sejr i det andet løb – det er alt det hårde arbejde værd."

Med i alt 85 point fører Nicolaj Møller Madsen i den samlede stilling med 20 point ned til nr. 2 Jan Kisiel (65 point) og Dennis Marschall (56 point) som nr. 3. Den næste runde af Audi Sport TT Cup køres på Red Bull Ring i Spielberg (A) den 1.-2. august.

25 års jubilæum for Audi

Efter at have krydset målstregen klappede unge Nicolaj Møller Madsen taget af hans cup racer og jublede over hans første sejr i sæsonen i stil med Hans-Joachim Stuck, der fejrede den første sejr for Audi på Norisring i Audi V8 quattro.

For 25 år siden debuterede Audi og vandt samtidig Norisring gadeløbet for første gang med Hans-Joachim Stuck bag rattet i Audi V8 quattro. Ved weekendens løb kunne man igen se Hans-Joachim Stuck bag rattet i den 25-årige Audi V8 quattro ved track præsentationen på Norisring.

Se video fra weekendens løb: www.audi-mediacenter.com/en/videos/1010
Læs mere om Audi Sport TT Cup: http://www.audi-motorsport.com/de/en/tt-cup.html og https://www.audi-motorsport.info/v2/public/de/2015/content/overview/id/3506

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Skandinavisk Motor Co. A/S, som udgør importdivisionen i Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Relateret materiale

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark