Pressemeddelelse -

SEPTEMBER PÅ C MORE

Allerede den 1. september går det amok på C More med premiere på to serier, tre actioneventyr og to spændende dokumentarfilm. 

Den prisbelønnede engelske krimiserie Line of Duty er tilbage med tredje sæson. Denne gang er fokus på politiassistenten Danny Waldron, hvis uforudsigelige adfærd udgør en trussel mod både kollegaer og mistænkte. Da AC-12 indkaldes til at undersøge Dannys adfærd, tager det ikke lang tid, før de selv kommer i skudlinjen.

Keeping Faith 2 - Eve Myles spiller endnu en gang advokaten Faith Howells. I første sæson forsvandt hendes mand sporløst og efter en lang, spændende og intens søgen dukker han i afslutningen af sæsonen pludselig op igen. Den nye sæson giver endelig svar på, hvad der skete, den nat han forsvandt.

BATMAN KAVALKADE! Christian Bale spiller Batman i actioneventyrene Batman Begins, The Dark Knight og The Dark Knight Rises, som alle er instrueret af Christopher Nolan. Både den mørke hævner og storbyen Gotham er konstant i overhængende fare, når de er oppe imod superskurke som den uhyggelige Scarecrow (Cillian Murphy), den vanvittige Joker (Heath Ledger) og den frygtindgydende Bane (Tom Hardy).

Efter Donald Trumps tidligere chefstrateg, Steve Bannon, forlod Det Hvide Hus, har han flyttet sit fokus til den europæiske højrefløj. I den nærgående og afslørende prisnominerede dokumentarfilm, The Brink, får vi lov at følge hans forsøg på at etablere en verdensomspændende højrepopulistisk enhed. Instruktøren Alison Klayman har fulgt Steve Bannon med fuld adgang til den omstridte højrepopulist i en film, der er lige så fascinerende, som den er foruroligende.

Den 85-årige Ruth Bader Ginsburg, højesteretsdommer og uventet popkulturikon, er først i de senere år blevet et kendt ansigt i USA. Men hele sit liv har hun kæmpet for kvinders rettigheder og ligestilling, hvilket gjorde, at Julie Cohen og Betsy Wests Oscarnominerede dokumentarfilm, RBG, straks strøg til tops på den amerikanske bioliste.

Året er 1944 og nazisterne har Ungarn i et jerngreb. Den unge advokat Sonson har holdt sig udenfor, men da hans kone dør som følge af besættelsen, går han ind i kampen, hvor hans søster allerede er et kendt medlem af modstandsbevægelsen. Krigsdramaet Chosen (4/9) er baseret på virkelige begivenheder og er med Harvey Keitel.

Femte sæson af Peaky Blinders (5/9) begynder i 1929 i forbindelse med det store krak på Wall Street. Det får stor betydning for Shelby-familien, som mister alle sine penge. Mange af familiens legitime forretninger falder også fra hinanden og spørgsmålet er, hvordan der nu skal tjenes penge?

Der er dømt storslået superhelte-action i Justice League (6/9), hvor Batman samler en række forskellige allierede - Wonder Woman, The Flash, Aquaman og Cyborg - i kampen mod en ny trussel mod Jorden. Men spørgsmålet er, om medlemmerne af Justice League kan klare opgaven? Med blandt andre Ben Affleck, Gal Gadot og Jason Momoa. Filmen er instrueret af Zack Snyder ("Man of Steel", "Batman v Superman").

Thrillerserien Mr. Mercedes er baseret på Stephen Kings trilogi om Bill Hodges. Da den elskede forfatter John Rothstein findes myrdet, bliver Hodges, Holly og Jerome indblandet i efterforskningen. Sagen bliver mere og mere kompliceret, da de finder ud af at værdifulde manuskripter er blevet stjålet fra Rothsteins hjem og de indser, at Bradys ånd hviler tungt over deres hoveder. Sæson 3 får premiere den 16. september.

Scotty and the Secret History of Hollywood (11/9) er den skandalespækkede fortælling om, hvordan Hollywoodlegenden Scott Bowers – som rådgiver og alfons – opfyldte stjernernes ønsker. Han fortæller bl.a. meget gerne lystigt om, hvordan han satte Cary Grant sammen med Rock Hudson eller om den gang han satte Katharine Hepburn sammen med 150 (!) brunetter. Han var i filmbranchen kendt som Sonny, Scotty eller ganske enkelt – ”Hollywoods benzintank”!

A cappella-koret The Bellas er tilbage i den tredje og sidste film i hittrilogien Pitch Perfect (13/9). Her er medlemmerne blevet færdige på college og gruppen er splittet op, men det nye liv er ikke så fedt, og de savner deres gamle venner. Så da de får chancen for at blive genforenet for velgørenhed, samles de igen for at tage på en turné gennem Europa.

Gary Oldman vandt en Oscar for sin rolle som Winston Churchill i dette virkelighedsbaserede drama. Darkest Hour (20/9) skildrer Churchills første tid som premierminister i en afgørende periode i begyndelsen af 2. verdenskrig. I andre roller ses blandt andre Kristin Scott Thomas og Lily James.

I 1950'ernes London møder vi den berømte tøjdesigner Reynolds Woodstock (Daniel Day-Lewis), hvis kreationer bæres af kvinder fra overklassen. Han er en ungkarl, som bare har flygtige affærer, indtil han en dag møder den viljestærke Alma, som kommer til at vende op og ned på hans tilværelse. Den skjulte tråd (27/9) blev nomineret til seks Oscar bl.a. for Bedste film og vandt for Bedste kostumedesign.

INDIANA JONES KAVALKADE! Steven Spielberg præsenterer gedigent eventyr med arkæologen Indiana Jones (Harrison Ford) som i Jagten på den forsvundne skat, Indiana Jones og Templets forbandelse, Indiana Jones og Det sidste korstog og Indiana Jones og Krystalkraniets kongerige er på skattejagt efter bl.a. Pagtens Ark og Den hellige gral. I de stjernespækkede eventyr som bl.a. tæller Sean Connery, Shia LaBeouf og Cate Blanchett på rollelisten, er han aldrig alene i jagten på skattene. Nazister, russere og kreative dødsfælder prøver hele tiden at gøre sit til, at dr. Jones aldrig når i mål. Alle fire film tordner deruda’ fra den 30. september. 

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • action
  • serier
  • krimi
  • gys
  • drama
  • streaming
  • film
  • c more

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Johnny Jensen

Pressekontakt Film- og serieredaktør Film og serier +45 26 70 71 25

Jacob Panum

Pressekontakt PR- og SoMe-ansvarlig Film og serier +45 25 37 04 55

Relateret materiale