Pressemeddelelse -

Ny dansk app lancerer nemmere og mere miljøvenlig rengøring

Danmarks første app til rengøringshjælp tilbyder rengøring to timer efter bestilling. Og så er rengøringshjælpen endda fra lokalområdet.

Danskerne har travlt som aldrig før, og uddelegerer sure daglige pligter som indkøb og transport til tjenester som GoMore og Nemlig.com. Nu kan danskerne også slippe for at gøre rent og nyde deres fritid i stedet med Cleenento – Danmarks første app til rengøringshjælp.

Appen, der kan downloades nu, skal bare bruge din adresse og en beskrivelse af, hvor meget du skal have gjort rent. Så kommer der en ’’Cleener’’ og gør rent senest to timer efter bookingen er gennemført. Cleeneren kommer tilmed oftest fra lokalområdet, og det er en god ting for både miljøet og serviceniveauet, mener Cleenento.

Du viser, hvor dine rengøringsartikler står, og Cleeneren starter en timer på sin telefon og går i gang. Du betaler kun for den tid Cleeneren bruger, og appen kan derfor både bruges til små rengøringsjobs eller større efterårsrengøringer.

”Vi vil gøre det lettere, at få hjælp til rengøringen i det daglige. Derfor garanterer vi, at du får gjort rent inden for to timer, efter du har booket, og samtidig betaler du kun for det arbejde, der bliver gjort,” siger Alexander Lisgaar, som er en af de tre stiftere af Cleenento, "derudover forsøger vi at forbinde dig med nogen i lokalområdet. For det første betyder det, at vi kan hjælpe miljøet fordi vi ikke behøver sende biler ud fra et centraliseret hovedkontor, og for det andet bidrager det til at styrke lokalsamfundene."

Et studiejob der passer til studierne

Cleenento inviterer alle deres rengøringshjælpere til personlig samtale på en time ad gangen, før de får lov at komme ud og gøre rent. Det gør de for at garantere både Cleenernes og kundernes sikkerhed, og så de kan vurdere de enkelte Cleenere. De gør ligeledes meget for at styrke den enkelte Cleener i sit arbejde.

Cleenernes app er blandt andet lavet med henblik på, at det skal være så nemt som muligt for rengøringshjælperne at udføre sit arbejde. Lige fra at tage nye opgaver til at indberette sin indtægt til SKAT.

Magnus Mathias Poulsen på 21 år er en af de Cleeners. Han har allerede været ude og gøre rent et par gange, og ser det som et oplagt studiejob.

”Det er en nem mulighed for at arbejde, når jeg har tid. Når jeg kommer hjem fra studiet og sidder og læser, så kan jeg bare lige gå online når jeg har tid og se, om der er et job,” siger han.

Han læser til dagligt finans på Copenhagen Business Academy, og blev Cleener, fordi han godt kan lide at møde mennesker.

”Den allerførste rengøring var for mig en sjov og social oplevelse. Også selvom det var en lille smule nervepirrende at komme ud til et fremmed hjem for første gang,” siger han.

Ordentlig løn og styr på skat.

Magnus og de andre Cleeners får 150 kr. i timen for at gøre rent, og det udregnes ud fra alle de små og store rengøringsjobs de har været ude på i løbet af en måned, samt et velfærdstillæg fra Cleenento, der sikrer, at lønnen er fair.

Cleenentos Cleeners har vidt forskellige baggrunde og er både studerende og konsulenter, som gerne vil tjene lidt ekstra. Har de akut behov for pengene, og kan ikke vente på den månedlige udbetaling, kan de trykke på en knap i appen og få deres løn udbetalt allerede efter 48 timer.

”Vi ser ikke vores Cleeners som billig eller nem arbejdskraft. De er mennesker, og det er vigtigt for os at de får en ordentlig løn og muligheden for at få den løn, når de behøver den. Det er trods alt dem der udfører arbejdet, og så synes vi også, de fortjener den frihed til at disponere over sin løn,” siger Alexander Lisgaar.

På Cleenernes app er der også et direkte link til Skats indberetningsside, så de kan betale skat af deres løn.

Hvis du ligeledes har en travl hverdag, og kunne se en fordel i aldrig at skulle gøre rent igen, så kan Cleenento downloades i App Store på iPhones allerede i dag.

Emner

  • Livsstil

Kategorier

  • startup
  • app
  • simplyjob
  • toogoodtogo
  • gomore
  • deleøkonomi
  • iværksætter
  • rengøring

Regions

  • Hovedstaden

Cleenento er en online platform, der via en app forbinder dig, der gerne vil have gjort rent med rengøringshjælpen i dit område. Det har aldrig været nemmere og mere brugervenligt at bestille rengøringshjælp. Det tager blot 30 sekunder at bestille en af vores Cleeners.

Cleenento fungerer som bindeled mellem kunden og rengøringshjælpen. Vi er altså ikke en rengøringsvirksomhed men derimod en kommunikationsplatform, der matcher efterspørgslen af rengøring med den udbudte arbejdskraft i form af vores Cleeners.

Cleenento er i øjeblikket tilgængelig i Nordsjælland og i Storkøbenhavn. Vi arbejder stærkt på at ekspandere til resten af Danmark. Hent appen i dag, så sikrer vi, at du får besked, når vi er i dit område.

Relateret materiale