Pressemeddelelse -

Oddset-spillerne hælder til dansk nederlag mod Holland

Dagen før Danmarks åbningskamp mod Holland er tiltroen fra Oddset-spillerne til Olsens tropper lav. Der er dog stor fidus til Daniel Agger som første målscorer, der vil udløse milliontab for Danske Spil.

Selvom Oddset-spillerne har sat flest penge på Danmark som vinder af EM-guldet, så tror de ikke på dansk sejr i vores åbningskamp lørdag aften mod Holland.

- Fredag formiddag er billedet klart hos os. 70 procent af indsatserne er sat på Holland, mens blot 15 procent er sat på dansk sejr, siger Hans-Henrik Busk Stie, oddssætter hos Danske Spil og fortsætter:

- Vi forventer dog, at det billede ændrer sig i løbet af lørdagen. På kampdagen vil der typisk komme mest spil på Danmark, så vores vurdering er, at indsatserne vil fordele sig nogenlunde lige på Holland og Danmark, når kampen fløjtes i gang, siger Hans-Henrik Busk Stie.

Tiltroen til dansk sejr er altså ikke stor – endnu. Alligevel har Oddset-spillerne en stor tiltro til Daniel Agger som første målscorer.

- Daniel Agger er altid blandt de mest spillede som første målscorer. Det gælder også til lørdagens kamp mod Holland, hvor han er den mest spillede, siger Hans-Henrik Busk Stie.

Kvitterer Daniel Agger for tilliden og scorer kampens første mål, vil det koste Danske Spil omkring 1 million kroner.

Der er odds 18 på Daniel Agger som første målscorer, mens en dansk sejr giver odds 6,20 på Oddset. En hollandsk sejr står til odds 1,60, og krydset belønnes med odds 3,90.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • oddset
  • em
  • danmark
  • holland
  • agger

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Relateret materiale