Pressemeddelelse -

Optimistiske Oddset-spillere

Oddssætterne giver det danske landshold 25 procents chance for at gå videre fra gruppen ved EM, men Oddset-spillerne er mere optimistiske.

Det er bølget op og ned. Før EM gik i gang, gav oddssætterne kun landsholdet 15 procents chance for at gå videre fra dødens gruppe. Efter sejren over Holland vurderede de, at chancerne var 50 procent. Men før mødet med Tyskland er de på 25 procent.

- Vi har odds 3,90 på, at Danmark går videre, og odds 1,22 på en returbillet hjem. Tyskland er gruppens hårdeste modstander, og danskerne skal have en sejr for at være sikker på gå videre til kvartfinalen, siger Mikkel Grønfeldt, der er en af oddssætterne hos Danske Spil.

De danske spillere har dog mere tiltro til Bendtner og Co.’s bold-kunnen. Foreløbig er 45 procent af indskuddene sat på dansk sejr over Tyskland, 15 på uafgjort og 40 procent på, at Tyskland vinder.

Oddsene til kampen er 5,80 på dansk jubel, 3,55 på krydset, mens sejr til Mario Gomez og det tyske mandskab giver pengene igen 1,70 gange.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • danske spil a/s
  • oddset

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Relateret materiale