Gå til indhold
Væk med vorten

Pressemeddelelse -

Væk med vorten

Åh nej, vorter igen! Sådan kan forældre godt have det, når børnene gang på gang tager blomkålsknopper med hjem fra omklædningsrummet. For vorter er nogle listige og genstridige gevækster, der kan være svære at slippe af med, når de først har slået sig ned i huden.

Et af problemerne er, at en vorte ikke bare er en vorte. Der findes 100 forskellige slags vorter, som er en virusinfektion i huden. Derfor findes de i alskens udformninger fra flade, kuppelformede til knudelignende og tynde. De kan være svære at spotte, men hvis du kan se små, sorte prikker i huden – som er små blodkar - er det sandsynligvis en vorte. I nogle tilfælde kan du være nødt til at fjerne det øverste lag hårde hud for at kunne se prikkerne.

Behandling mest effektiv med beskæring
I håndkøb kan du få en lang række vortemidler, som du selv kan forsøge at jage vorten væk med. Men ingen af behandlingerne mod vorter er 100 procent effektive. Behandlingen bliver imidlertid mest effektiv, hvis du samtidig beskærer huden omkring vorten. Fodterapeuter er specialiserede i at beskære vorter og behandler hvert år mange vorter med succes. Nogle behandler udelukkende ved at beskære, mens andre bruger vortemidler, frysebehandling eller laser. Hvis det gør ondt at gå på vorten – ofte hvis den sidder på hælen eller forfoden – kan fodterapeuter også lindre smerten med små såkaldte aflastninger, der letter trykket på vorten.

Vorter er ufarlige og vil i mange tilfælde forsvinde af sig selv. Men der kan gå flere år før det sker, og i den periode kan børnene nå at smitte dig selv med flere vorter eller give smitten videre til resten af familien. Derfor anbefaler Danske Fodterapeuter at behandle vorter, så hurtigt du kan.

Stop vorten i at vandre (boks)

  • Tag badesko på i omklædningsrummet - både når du er i svømmehallen og til sport.
  • Skal du svømme, kan du smøre vortemiddel eller neglelak på vorten om morgenen. Brug eventuelt også tætsiddende eller flydende plaster.
  • Undlad at pille eller kradse i vorten, da du risikerer at smitte dig selv andre steder.

Related links

Emner

Kategorier


Danske Fodterapeuter er samlingspunktet for alle statsaut. fodterapeuter i Danmark. Foreningen varetager medlemmernes faglige, juridiske og økonomiske interesser.

Stort set alle statsautoriserede fodterapeuter er organiserede i Danske Fodterapeuter, og langt størstedelen af de cirka 1800 medlemmer er selvstændigt erhvervsdrivende.

Danske Fodterapeuter forhandler overenskomst med den offentlige sygesikring på medlemmernes vegne og er medlem af FTF og Sundhedskartellet.

Danske Fodterapeuter er desuden medlemmernes talerør i medierne, blandt samarbejdspartnere og i relevante politiske fora. Foreningens medlemsblad er Fodterapeuten. Foreningen har eksisteret siden 1932.

Kontakt

Cille Holse

Cille Holse

Pressekontakt Formand Danske Fodterapeuter 40482129
Tina Rønhøj

Tina Rønhøj

Pressekontakt Presse- og kommunikationsansvarlig 4320 5123

Danske Fodterapeuter

Danske Fodterapeuter skaber livskvalitet og sunde fødder til gavn for hele samfundet. Derfor har Danske Fodterapeuter en vision om at gøre fodterapeuten til en central, faglig aktør i sundhedsvæsenet til gavn for danskernes fodsundhed og patientsikkerhed.

Danske Fodterapeuter har eksisteret siden 1932 og har cirka 2000 statsautoriserede fodterapeuter som medlemmer.

Danske Fodterapeuter
Svend Aukens Plads 11, 2. sal
2300 København S
Danmark