Pressemeddelelse -

Orifarm modtager Personalechefprisen 2011

Fra ”working hard-kultur” til ”working focused-kultur”. Orifarm har vist, at man med succes kan indføre en performancekultur, hvor mål og resultater er i centrum via ærlig og direkte feedback. For den HR-bedrift modtager HR-direktør Søren Ikast Pedersen fra Orifarm Group i dag Personalechefprisen 2011, uddelt af PID-Personalechefer I Danmark.

Orifarm beskæftiger sig med salg af parallelimporterede og generiske lægemidler. De fleste danskere kender virksomhedens håndkøbsmedicin, der er kendt under brandet ’yellow’, og som har givet nogle iøjnefaldende gule reklamer. Siden grundlæggelsen i 1994 er virksomheden vokset voldsomt gennem vækst og opkøb. Den har udviklet sig fra en familieejet iværksættervirksomhed til en stor international koncern, der omsætter for mere end 4,8 mia. kr. og beskæftiger ca. 800 medarbejdere.

Fra ”working hard-kultur” til ”working focused-kultur”
Den voldsomme vækst gjorde det dog klart, at der var behov for at ændre virksomhedens kultur fra en konsensuskultur med mange brandslukninger og manglende overblik og prioriteringer til en kultur med fokus på mål, strategi og den enkelte medarbejders performance. Det er for denne kulturforandring, at Orifarm modtager årets Personalechefpris.

”Begrundelsen for tildelingen af årets personalechefpris er primært Orifarms succesfulde transformation fra familieejet konsensuskultur til en performancekultur med fokus på mål, strategi og den enkelte medarbejders performance. Når virksomheden netop i år tildeles prisen, skyldes det, at man i virksomheden gennem en lang målrettet indsats har nået målet – nemlig at få skabt en målstyret arbejdskultur gennem performance management med positive og stadig voksende resultater på bundlinjen,” siger Kim Staack Nielsen, formand for PID–Personalechefer i Danmark, og lægger samtidig vægt på, at HR-arbejdet har bidraget konkret til de forretningsmæssige resultater.

HR-direktør, Søren Ikast Pedersen, forklarer om den transformation, som Orifarm har været igennem: ”Der er meget stor forskel på at arbejde i en familieejet iværksættervirksomhed og at være en del af en stor international koncern med flere ledelseslag og aktiviteter i mange lande. Orifarm er stadig familieejet, og det er der en masse positivt i, men det har samtidig været vigtigt at udvikle en kultur, hvor det er helt naturligt at få feedback på egne resultater, kompetencer og potentiale, og hvor der er veludviklede måle- og opfølgningsværktøjer. Vi er gået fra en ”working hard-kultur” til en ”working focused-kultur.”

Den varme (direktør)stol
Søren Ikast Pedersen har stået i spidsen for arbejdet med performance management, men arbejdet har fra første dag været forankret hos virksomhedens øverste ledelse. Og det er en væsentlig årsag til de fine resultater. På direktionsgangen var det f.eks. højt prioriteret at være rollemodeller for den nye performancekultur, hvor konstruktiv og kvalificeret feedback er en vigtig del. Derfor indførte man den varme stol, hvor medlemmer af direktionen på skift måtte tage imod feedback, input og kommentarer fra de øvrige direktionskolleger, for at sætte fokus på den enkeltes udvikling.

”Det var grænseoverskridende at blive sat i den varme stol, og mange skulle vænne sig til formen. Men det har været effektivt, og jeg er overbevist om, at det har gjort os til bedre ledere,” fortæller Ole Ibsen, viceadm. direktør i Orifarm.

Ærlig dialog gør livet lettere
Det er også netop den konstruktive feedback og den forbedrede daglige dialog, der har været den største gevinst ved at indføre en performancekultur.
”Medarbejderne er glade for den mere ærlige dialog, fordi det giver klare linjer, og man ved, hvad der er godt og skidt. Også for lederne har det gjort livet lettere, fordi det på sin vis er nemmere at være leder, når man nu tvinges til at være ærlig,” siger Søren Ikast Pedersen.

For mere information, venligst kontakt:
Kim Staack Nielsen, CEO/Chairman, PID–Personalechefer I Danmark, 86 21 61 11 eller ksn@pid.dk
Søren Ikast Pedersen, HR-direktør, Orifarm Group, 63 95 27 23 eller sip@Orifarm.com

Om Personalechefprisen:
Personalechefprisen uddeles af foreningen PID–Personalechefer I Danmark. I år uddeler PID prisen for 15. gang.Personalechefprisen uddeles til en personalechef, som har gjort en ekstraordinær indsats / opnået ekstraordinære resultater inden for sit felt.

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • hr
  • hrm
  • human resources
  • human resources development
  • ledelse
  • medarbejdere
  • organisation
  • organisationsudvikling
  • træfpunkt human resources
  • træfpunkt hr
  • træfpunkt
  • samfundsengagement
  • pid
  • personaleudvikling
  • personale
  • søren ikast pedersen
  • orifarm group
  • orifarm
  • yellow
  • do you yellow
  • performance
  • performancekultur
  • personalechefpris 2011
  • personalechefprisen 2011
  • personalechefpris
  • personalechefprisen
  • ole ibsen
  • hr-direktør
  • pid–personalechefer i danmark
  • pid personalechefer i danmark
  • personalechefer i danmark

PID er Danmarks største forening og faglige netværk for personalechefer og andre personaleansvarlige. PID's formål er at varetage interesserne for danske personalechefer fra både den private og offentlige sektor. Hos PID arbejder vi for at forbedre virksomhedernes kendskab og brug af personale til personaleudviklings- og administrative opgaver. Vi arbejder for at udbygge samarbejdet mellem personer, som dagligt arbejder med organisationsudvikling og personaleadministration og for at udvikle medlemmerne på deres arbejdsområde gennem en række medlemsservices.
PID har ca. 1065 medlemmer.

Kontakt

Kim Staack Nielsen

Pressekontakt Chairman & CEO 86216111

Mette Nørlem

Chief of staff 86216111

Marie Korsgaard

Communication Manager Redaktion, kommunikation, presse 86216111

Relateret materiale

Relaterede events