Nyhed -

Fodbold på 6'eren og Canal 9 i uge 43

Skuffer storholdene igen i Premier League og Alka Superligaen?

Andreas Cornelius og resten af Atalanta-truppen har brug for tre point på kontoen, når de hjemme tager imod bundholdet fra Verona.

Liverpool er under pres efter en skuffende sæsonstart. Derfor er kun tre point godkendt, når danskerklubben Huddersfield gæster Anfield i Match of the Week.

De forsvarende Premier League-mestre fra Chelsea har lidt overraskende nederlag til Burnley og Crystal Palace. Nu venter bundholdet Bournemouth, som vil forsøge at kopiere de øvrige bundholds overraskende sejre.

AC Horsens er en af årets positive overraskelser i Alka Superligaen. Søndag møder de FC København, som har haft en forfærdelig sæsonstart. Kan AC Horsens sende Ståle Solbakken og resten af københavnerne tilbage til hovedstaden med endnu et nederlag i bagagen?

Det og meget mere, når Eurosports kanaler giver dig det bedste fra bl.a. Serie A, Premier League og Alka Superligaen.

Onsdag d. 25. oktober kl 18:25 på Canal 9
Serie A
Atalanta – Verona
Direkte fra Stadio Atleti Azzurri d’Italia. Atalanta med danske Andreas Cornelius tager imod Verona i en kamp, hvor hjemmeholdet har brug for alle tre point. Atalanta har fået en blandet start på sæsonen, og indtager en position i midten af tabellen. Hvis Cornelius og co. skal kæmpe med i den sjove ende af tabellen, kræver det en sejr over Verona, som kæmper for overlevelse i Serie A. Den danske angriber har åbnet sin målkonto i Italien, men han kæmper stadig for fast spilletid. Finder han vej til netmaskerne mod Veronas hullede defensiv?

Kampen kommenteres af Anders Bank-Rasmussen

Lørdag d. 28. oktober kl 15:00 på 6’eren
Premier League
Liverpool – Huddersfield
Direkte fra Anfield. Der er pres på Jürgen Klopps Liverpool efter en svingende sæsonstart i både Premier League og Champions League. Hvis The Reds skal indfri målsætningen om at slutte i top fire, skal hold som Huddersfield besejres hjemme på Anfield, hvor Liverpool indtil nu er ubesejret i sæsonen. Efter en flyvende start på Premier League-tilværelsen, er det blevet hverdag for oprykkerne fra Huddersfield. Alt andet end et nederlag vil føles som en stor sejr for danske Jonas Lössl, Mathias Zanka Jørgensen, Philip Billing og resten af Huddersfield-mandskabet.

Kampen kommenteres af Peter Piil og Mikkel Bischoff

Lørdag d. 28. oktober kl 18:30 på 6’eren
Premier League
Bournemouth – Chelsea
Direkte fra Dean Court. Der er dømt top mod bund, når de forsvarende mestre fra Chelsea ude møder bundholdet Bournemouth. Chelsea har ikke overført mesterskabsformen fra sidste sæson, og Antonio Contes tropper har især skuffet mod ligaens dårligste hold. Her har sæsonen allerede budt på overraskende nederlag til Burnley og Crystal Palace. Bournemouth vil forsøge at kopiere de andre bundhold og levere sensationen mod favoritterne fra London.

Kampen kommenteres af Anders Bank-Rasmussen og John Faxe Jensen

Søndag d. 29. oktober kl 15:00 på Canal 9
AC Horsens – FC København
Direkte fra CASA Arena Horsens. Inden sæsonen havde de færreste nok troet, at AC Horsens og FC København var placeret lige i tabellen efter de førte 13 runder. Mens sæsonen hidtil har været en stor skuffelse for Ståle Solbakkens FC København, er AC Horsens en af sæsonens mest positive overraskelser. Til trods for holdenes placering i tabellen, går københavnerne ind til kampen som favoritter. FC København har ikke tabt til AC Horsens siden 2012, og løverne har brug for at udbygge den statistik, hvis de skal holde kontakten til ligaens tophold.

Kampen kommenteres af Zak Egholm og Lars Jacobsen  

For yderligere information, kontakt venligst: 
Lena Bøgild
Email: lena_boegild@discovery.com
Tlf: 20 43 29 19

Emner

  • Sport

Kategorier

  • canal9
  • 6eren

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919

Relateret materiale