Nyhed -

Fodbold på 6'eren, Canal 9 og Eurosport 2 i uge 44

Must-win for FCK i Europa League og Mourinho vender hjem til Stamford Bridge 

Kun en sejr er godkendt, når bundproppen FC Zlin gæster Telia Parken i Europa Leagues gruppe F. Med en sejr torsdag har københavnerne gode muligheder for at gå videre til knockout-fasen.

Rosenborg tager hjemme i Trondheim imod gruppens førerhold, Zenit. Nicklas Bendtner og co. er stærke på hjemmebane, og de har brug for point, hvis det skal lykkedes at spille sig videre fra gruppespillet i Europa League.

I Alka Superligaen er der østjysk klassiker på menuen, når Randers tager imod AGF. Aarhusianerne har ikke besejret Randers i fem kampe i træk, og vil gøre alt for at få håneretten tilbage til Smilets By.

Jose Mourinho vender tilbage til sin gamle hjemmebane, Stamford Bridge, når Manchester United møder Chelsea i ugens topkamp i Premier League.

Torsdag d. 2. november kl 18:00 på 6’eren
Europa League
FC København – FC Zlìn
Direkte fra Telia Parken. FCK har i denne sæson været langt fra fordums styrke – både i den hjemlige Alka Superliga og i Europa League. Torsdag kommer sidstepladsen i Europa Leagues gruppe F på besøg i en kamp, hvor løverne skal have tre point på kontoen. Københavnerne har spillet uafgjort i de første tre runder af gruppespillet, og med en sejr torsdag ser det overkommeligt ud at komme videre fra gruppen. FCK har blot scoret et enkelt mål i de første tre kampe, og spørgsmålet er, om de kan lirke et defensivt indstillet FC Zlin-mandskab op.

Kampen kommenteres af TBA

Torsdag d. 2. november kl 21:00 på Eurosport 2
Europa League
Rosenborg – Zenit
Direkte fra Lerkendal Stadion. Det er et Rosenborg-mandskab med Nicklas Bendtner i storform, der torsdag tager imod forhåndsfavoritterne fra Zenit. Mens Zenit topper gruppe L med maksimumpoint, har Rosenborg desperat brug for sejren, hvis det skal lade sig gøre at gå videre til knockout-fasen. Rosenborg vandt sin første hjemmekamp i Europa League med 3-1 over FK Vadar Skopje, og nordmændene er traditionelt stærke hjemme i Trondheim. Kan de hamle op med de stærke russere og holde liv i det europæiske eventyr?

Kampen kommenteres af TBA

Søndag d. 5. november kl 15:00 på Canal 9
Alka Superligaen
Randers – AGF
Direkte fra BioNutria Park. Der er østjysk derby på menuen, når David Nielsens AGF søndag møder hademodstanderne fra Randers. Randers har haft en svær sæson med trænerfyring og en tilværelse i bunden af Alka Superligaen. Det samme kan siges om rivalerne fra AGF, hvor David Nielsen har haft en svær start på trænertilværelsen efter han erstattede Glen Riddersholm. Randers er ubesejret mod aarhusianerne i de fem seneste opgør, og Morten ”Duncan” Rasmussen og resten af AGF’erne er opsatte på længe ventet revanche.

Kampen kommenteres af Casper Høygård og Flemming Poulsen

Søndag d. 5. november kl 17:30 på 6’eren
Premier League
Chelsea – Manchester United
Direkte fra Stamford Bridge. Mourinho vender tilbage til sin gamle hjemmebane, når Manchester United gæster Chelsea i søndagens topkamp i Premier League. Der venter et brag af en kamp, når to af Premier Leagues stærkeste hold krydser klinger i en direkte duel om toppladserne i den bedste engelske række. Efter en flyvende start på sæsonen, er Manchester United kommet ned på jorden. Chelsea har blot tabt til Manchester United én gang på Stamford Bridge siden 2002, og går ind til kampen som favoritter.

Kampen kommenteres af Peter Piil og Morten Bruun  

Emner

  • Sport

Kategorier

  • canal9
  • 6eren
  • eurosport 2

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919

Relateret materiale