Nyhed -

Nye strømfordelingsløsninger fra Eaton forbedrer mindre IT-installationers fleksibilitet

SØBORG … Eaton har lanceret et nyt sortiment af strømfordelingsenheder (ePDU) til 1U og 2U-rackskabe, som er designet specifikt til at hjælpe it-chefer med at optimere intelligent strømfordeling i konvergerede og hyperkonvergerede infrastrukturer samt mindre it-applikationer. Den nye ePDU-serie giver brugere af mindre it-rackskabe mange fordele, som man tidligere kun forbandt med Eatons vertikale 0U-ePDU’er, herunder forbedret effektivitet, reducerede omkostninger og større forretningskontinuitet.

"Effektiv strømfordeling er afgørende i vore dages krævende it-miljøer," siger Matthieu Jaeger, Eaton EMEA Product Manager for ePDU. "Men indtil nu har det været svært at sikre fleksibel strømfordeling i mindre rackskabe. Vores nye 1U og 2U-ePDU’er tilbyder en praktisk og omfattende løsning til disse applikationer. De er forsynet med de samme innovative funktioner, der har gjort vores seneste vertikale ePDU’er så populære, herunder låse-bøjlen til fastholdelse af standard IEC-stik, så de ikke utilsigtet falder ud. . Vi er overbeviste om, at disse nye ePDU’er vil eliminere mange problemer med rackintegration for it-fagfolk."

De nye ePDU’er leverer løsninger til intelligent strømfordeling i rack, der ikke er tilstrækkeligt høje til at kunne anvende 0U-ePDU’er. De er ligeledes perfekte til brug i vægmonterede rackskabe, hvor der ikke er adgang via bagsiden. Alle nye ePDU’er har låse-bøjle til sikring af stik og er egnede til drift ved op til 60 ºC, hvilket gør det muligt at anvende dem i it-miljøer med høje temperaturer. Basis- og Metered modellerne er på markedet nu, mens Switched, Metered Outlet og Managed modellerne vil blive lanceret senere på året.

For at minimere netværksomkostninger kan op til otte ePDU’er serieforbindes fra en enkelt IP-port og IP-adresse. Kontrolpanlerne har hot-swap funktion og kan derfor nemt udskiftes eller opdateres, uden at strømforsyningen til det tilsluttede udstyr afbrydes. Metered-versioner af de nye ePDU’er tilbyder ± 1 % faktureringsnøjagtighed, hvilket gør det nemt at holde styr på energiforbruget. Det nye sortiment understøtter massekonfiguration og masseopgradering, hvilket reducerer administrationstiden og forbedrer effektiviteten generelt.

Sammen med Eatons virtualiseringskompatible Intelligent Power Manager (IPM)-software kan de nye ePDU’er nemt overvåges og administreres fra et virtualiserings-dashboard. Når ePDU’erne anvendes sammen med valgfrie sensorer, såsom Eaton Environmental Monitoring Probe (EPM), kan de udløse advarsler om miljømæssige forhold, såsom usædvanligt høj temperatur eller luftfugtighed, samt starte disaster recovery procedurer , herunder automatisk migrering af virtuelle servere til et backupsted eller blød nedlukning af systemet, for at beskytte forretningskritisk udstyr.

Hvis du vil vide mere om Eatons rack-PDU'er, kan du besøge www.eaton.eu/ePDU. Få flere oplysninger om strømkvalitetsløsninger på www.eaton.dk/powerquality. Følg os på Twitter via @EatonIT, eller søg efter Eaton EMEA på virksomhedssiderne på LinkedIn for at få alle de seneste nyheder.

Om Eaton

Eatons elektrotekniske gren af koncernen er globalt førende med ekspertise inden for effektfordeling og strømkredsbeskyttelse, strømbeskyttelsesbackup, kontrol og automatisering, belysning og sikkerhed, løsninger til infrastruktur og ledningsføring, løsninger til barske og farlige miljøer samt projekt-support. Eaton er gennem sine globale løsninger i stand til at møde nutidens mest afgørende udfordringer inden for styring af elektrisk energi.

Eaton er en Power Management virksomhed, som omsatte for 20,9 milliarder dollars i 2015. Eaton leverer energieffektive løsninger, der hjælper kunderne med effektivt at styre elektrisk, hydraulisk og mekanisk energi på en mere effektiv, sikker og bæredygtig måde. Eaton har omkring 97.000 ansatte og sælger produkter til kunder i mere end 175 lande. Du kan finde flere oplysninger på www.eaton.com.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • konvergerede infrastrukturer
  • intelligent power manager
  • ipm
  • driftssikkerhed
  • eaton
  • strømforsyning
  • strømfordelingsenhed
  • epdu
  • power distribution unit
  • uafbrudt strøm
  • hyperkonvergerede infrastrukturer

Kontakt

Jette Grønberg

Pressekontakt Marketing Manager +45 36 86 79 10

Relateret materiale