Nyhed -
Høring af udbudsmateriale for solcelleudbud
Energistyrelsen opfordrer til at indsende bemærkninger og spørgsmål til udkast til det samlede udbudsmateriale for pilotudbuddet for solcelle.
Energistyrelsen vil inden udgangen af 2016 gennemføre et pilotudbud af pristillæg for elektricitet fra 20 MW solceller, hvoraf 2,4 MW kan placeres i Tyskland. Energistyrelsen inviterer nu solcellebranchen og andre interesserede til at indsende bemærkninger til udkastet til det samlede udbudsmateriale.
Alle bemærkninger til udkastet til udbudsmaterialet vil blive inddraget i overvejelserne ved udarbejdelsen af det endelige udbudsmateriale. Mulighederne for at ændre i udkastet til udbudsmaterialet er dog begrænsede, da visse betingelser følger af samarbejdsaftalen mellem Danmark og Tyskland, og da visse ændringer af udbudsbetingelserne vil kunne medføre, at godkendelsesprocessen hos Europa-Kommissionen forsinkes.
Bemærkninger og spørgsmål til udbudsmaterialet for pilotudbuddet bedes sendt til solarPV@ens.dk senest mandag d. 12. september 2016
Related links
Emner
- Virksomhed, generelt
Kategorier
- forsyning