Pressemeddelelse -

POP – mix & match

Med inspiration fra Andy Warhol og den farverige pop art bevægelse lancerer brillernes danske design maestro FLEYE nu kollektionen POP. Denne kollektion tager klassiske brillefaconer såsom den legendariske pilotbrille og forvandler dem til sjove pop art kunstværker.

Hvorfor POP? Ud over pop art inspirationen, så har POP navnet også en anden betydning. Man kan faktisk “poppe” den farvede acetat-brik på næsebroen ud og skifte den til en anden farve der passer til ens outfit. Eller man kan bære brillerne uden nogen POP acetat-brik!

“De her briller kan tilpasses dit tøj. POP acetat-brikkerne giver dig mange forskellige ’looks’ at lege med” forklarer Annette Estø fra FLEYE’s design team. Hun tilføjer at POP acetat-brikkerne er designet, så de skaber kontraster både i materialer og i farver.


De cylinder-formede stænger er endnu en grafisk detalje der understreger brillernes poppede touch.

Da Andy Warhol i 1960erne malede et multifarvet portræt af Marilyn Monroe, så lavede han et ikonisk pop kunstværk. Pop kunstnere som Andy Warhol parodierede den elitære kunst ved at bringe dagligdags- og kommercielle ting ind i kunsten. Det er inspirationen til FLEYE’s POP kollektion.

Fås enten som almindelige briller med styrke eller som solbriller med polariserede Carl Zeiss solglas med anti-refleksbehandling.

Vejl. udsalgspris: DKK 2.745 ,-

Emner

  • Design

FLEYE er prisvindende dansk brilledesign. Hvert enkelt brillestel er udført i fjerlette, allergi-venlige materialer såsom acetat, beta-titanium, kulfiber og bøffelhorn. Efter at have vundet de internationale design priser iF product design award, red dot honourable mention og Eyewear of the Year er det lille danske firma blevet verdenskendt.

FLEYE er en forkortelse af Fine Looking Eye.


Kontakt

Simon Christian Larsen

Pressekontakt PR & Communication Coordinator +45 4647 0000

Relateret materiale