Gå til indhold
Danmarks Bedste Brød - Fuldkornspartnerskabet
Danmarks Bedste Brød - Fuldkornspartnerskabet

Nyhed -

Danmarks bedste fuldkornsbrød

Kåringen af Danmarks bedste brød ruller endnu engang ind over landet, når dygtige fagfolk dyster om at blive bedst i én af 7 kategorier. Fuldkornshvedebrød er én af kategorierne.

Finalen afholdes på Nytorv i København onsdag den 26. september. Danmarks Bedste Brød og Kager arrangeres af Bager- og Konditormestre i Danmark i samarbejde med sponsorerne Odense Marcipan og Valsemøllen.

Fuldkornspartnerskabet har en stand på Nytorv, hvor interesserede danskere kan få en smagsprøve på fuldkorn, et gratis opskriftshæfte og en snak om, hvordan man nemt får mere fuldkorn ind i hverdagen.

”Vi følger spændt konkurrencen hvert år. For år tilbage var et fuldkornsbrød ofte forbundet med noget tungt og bastant. Der er sket meget med produktudviklingen og i dag kan man få de lækreste, luftige og lyse fuldkornsbrød med god smag og tekstur hos bageren, som gør det nemt at spise fuldkorn. Vi er glade for at være med, og for at fuldkorn er et af de parametre, der sættes fokus på i konkurrencen” siger Rikke Iben Neess kampagneleder for Fuldkornspartnerskabet.

Fødevarestyrelsens officielle kostråd anbefaler voksne at spise 75 gram fuldkorn om dagen i gennemsnit.

På Nytorv kan alle komme og se dommerne arbejde med at bedømme de bedste produkter. Udover fuldkornshvedebrød er kategorierne rugbrød, specialbrød, bagt tærte, kransekagestykke, tørkage og rullede deje.

Bag Fuldkornspartnerskabet står Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Fødevarestyrelsen, Valsemøllen A/S, Lantmännen Cerealia A/S, Credin A/S, CBP A/S og Bager og Konditormestre i Danmarks; samt en række andre fødevarevirksomheder.

Emner

Kontakt

Rikke Iben Neess

Rikke Iben Neess

Pressekontakt Kampagneleder Pressekontakt +45 30 38 15 36

Om Partnerskabet

Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.
Fuldkornspartnerskabet består i dag af 29 partnere, en bestyrelse med repræsentanter fra de forskellige typer af organisationer involverede i samarbejdet og et fælles sekretariat med to fuldkornsmedarbejdere og en studentermedhjælper.
Fuldkorn er et af de officielle kostråd og Fødevarestyrelsen anbefaler, at spise 75 gram fuldkorn om dagen. Børn mellem 4-10 år og småt spisende ældre anbefales at spise mellem 40-60 gram fuldkorn om dagen.
I dag spiser danskerne i gennemsnit 82 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. Før Fuldkornspartnerskabet blev etableret spiste danskerne i gennemsnit kun 36 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. I dag findes der ca. 1.000 produkter med det orange fuldkornslogo, som garanterer et højt fuldkornsindhold.

Fuldkornspartnerskabet
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark