Pressemeddelelse -

Ferien er forbi – men nye oplevelser venter!

Det kan være svært at komme i gang igen efter endt ferie – måske ligger bunkerne lige højt nok på skrivebordet, og børnene har svært ved at komme ind i hverdagsrytmen igen? Der
er hele fem måneder til jul og dermed næste ferie – det er lang tid! Mange finder trøst i allerede nu at planlægge efterårsferien.

Den næste ferie skal planlægges lige efter en ferie, siges det, og det er der også mange, der gør – at have et mål forude kan give ekstra energi til at overkomme hverdagens opgaver.For mange børnefamilier ligger næste ”pause” i oktober i efterårsferien, og det har Grønlands Rejsebureau rettet sig efter i deres familiekoncept med rejser for hele familien.

Søpapegøjer, spruttende gejsere, heste, vikinger og julemanden
Når børnene har det godt, så har de voksne det også – og omvendt! Derfor er familierejserne tilrettelagt sådan, at alt foregår i børnehøjde, men oplevelserne er mindst ligeså store for de voksne:

”Vi har skiftet legeland og swimmingpool ud med badning i udendørs termiske bade, æggekogning i en gejser, rideture på islandske heste, overnatning på et vikingehotel, jagten på julemanden, pølsegrilning på Indlandsisen og rigtig meget andet – og børnene elsker det!” siger Ellen Schmidt, produktchef i Grønlands Rejsebureau.

Det hele startede i Grønland
Grønlands Rejsebureau har arrangeret specialrejser for hele familien i mange år – og de bliver ved med at være et hit. Det startede i Grønland med familierejsen ’Find julemanden i Grønland - et sandt juleeventyr’, men kataloget blev hurtigt udvidet med ’Slip legebarnet løs i sneen’. Senere er ’Island for børn, forældre og bedsteforældre’ i efterårsferien kommet med i programmet, og det har vist sig at være en stor succes.

Se alle familierejserne her

Tryghed på rejsen
Fælles for rejserne er, at der er sørget for alt: alle måltider og udflugter er inkluderet i prisen, og der er en rejseleder på alle rejserne, da mange af udflugterne ikke kan gøres på egen hånd.

”Det giver ekstra tryghed for familien at rejse i en gruppe med rejseleder – og så har børnene nogen at lege med undervejs, hvilket ofte gør oplevelsen endnu større”, fortæller Ellen Schmidt.

Børn, forældre og bedsteforældre deler oplevelsen
En familieferie kan sagtens involvere flere end blot børn og forældre:
”Ofte er det tre generationer, der rejser sammen – børn, forældre og bedsteforældre. Og i 50 % af tilfældene er det faktisk bedsteforældrene, der inviterer”, slutter Ellen Schmidt

Vil man holde sig opdateret på familierejser fra Grønlands Rejsebureau, kan man med fordel tilmelde sig nyhedsbrevet ”Familienyt” – her kan børnene også deltage i en tegnekonkurrence, hvor de første 20 deltagere er garanteret en præmie.


Related links

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • rejser til island
  • rejser til grønland
  • island
  • grønland
  • familierejser
  • familieferie

Grønlands Rejsebureau er verdens største udbyder af skræddersyede rejser og pakkerejser til Grønland. Vi arrangerer også rejser til Island, Færøerne, Antarktis, Svalbard, Lapland og Lofoten. Derudover har vi en bred vifte af grupperejser, konferencer og læser- og foreningsrejser. Fælles for dem alle er, at vi vil skabe en unik rejseoplevelse og give dig en rejse for livet med hjem i bagagen!

Kontakt

Lise Gram Eriksen

Pressekontakt Marketingchef Marketing +4551518277

Annemette Kjær Clausen

Pressekontakt Markting koordinator +45 33 76 62 35

Peter Bastrup

Pressekontakt Adm. direktør +45 28 19 82 27

Relateret materiale