Gå til indhold
GROHE Minta og GROHE Red Mono blev installeret ved Fam. Jacobsen i Bagsværd
GROHE Minta og GROHE Red Mono blev installeret ved Fam. Jacobsen i Bagsværd

Pressemeddelelse -

Vandbesparende projekt reducerer husstands vandforbrug med 58%

Der er ikke blot mange penge at spare ved at installere nye vandbesparende armaturer i hjemmet. Du kan også aktivt være med til at reducere dit vandforbrug med op til 58% helt uden at gå på kompromis med kvalitet og oplevelse. Det erfarer to ud af tre testfamilier, der har indvilliget i at deltage i et vandbesparende projekt udarbejdet af GROHE.

I forsøget på at blive klogere på hvilken indvirkning vandbesparende armaturer har på en husstands vandforbrug, har GROHE gennemført et vandbesparende projekt, hvor tre testfamilier har fået skiftet deres gamle armaturer med nye, miljøvenlige armaturer fra GROHE. For testfamilien Høglund har dette betydet en reducering i husstandens vandforbrug på hele 58,26%, svarende til 8.730 liter vand, over en tre måneders periode. Omregnet til kroner og øre har det givet familien Høglund en økonomisk besparelse på 534 kr. for perioden, hvilket på årsbasis giver en besparelse på 2.136 kr. inkl. moms. Familien Højlund fra Bagsværd, hvis husstand tæller Natascha og Christian, er meget imponerede over resultatet.

”Vi er glade for vores nye armaturer og alt det vand, vi sparer. Det er vildt, at vi allerede har sparet så meget vand, og det føles godt at være med til at passe på miljøet. Skal vi fremhæve et produkt, må det bliver vores nye, hvide vandhane på badeværelset. Den pynter gevaldigt ved vores gamle, slidte håndvask, som forhåbentlig snart kan blive udskiftet. Eventuelt med de penge vi sparer på vand. ” fortæller Natascha Høglund, Bagsværd.

Vandforbrug med god samvittighed

Familien Høglund er dog ikke den eneste af testfamilierne, der kan glæde sig over et reduceret vandforbrug og en økonomisk besparelse ved installationen af nye, miljøvenlige GROHE armaturer. Familien Blushøj fra Løsning nær Vejle har i samme periode reduceret husstandens vandforbrug med 17,89%, hvilket svarer til en reducering på 2.698 liter. For en familie bestående af to børn og to voksne er en besparelse på knap en femtedel af husstandens forbrug en meget fin besparelse, og det glæder familien, at deres vandforbrug er blevet mere miljøvenligt.

”Vi er overbevist om, at vi kan spare både vand og penge. Vi kan ikke fremhæve et specielt produkt, som vi er mere glad for end andet, da alle produkterne er lækre og vandbesparende. Det er jo et super godt resultat, og vi er glade for, at vi kan spare lidt på vandet nu” konkluderer Gitte Blushøj, Løsning nær Vejle.

Lækre produkter frister

For den sidste testfamilie har installationen af armaturerne ikke haft helt samme effekt. På trods af at familien Jakobsen har fået udskiftet gamle armaturer med vandbesparende GROHE armaturer, der reducerer vandgennemstrømningsmængden med 45%, har familien ikke oplevet nogen reducering i husstandens vandforbrug. Derimod viser resultaterne, at familien har brugt 6,64% mere vand i køkken og bad i perioden. Dette skyldes højest sandsynligt, at de brugervenlige produkter har fået familien til at tage deres badekar i brug langt oftere end førhen.

”Resultaterne fra testfamilien Jakobsen tegner et billede af, at selvom der bliver installeret vandbesparende armaturer i ens husstand, så kræves der fortsat en adfærdsændring i forhold til at være aktivt indstillet på at nedsætte ens vandforbrug til trods for den gode og behagelige oplevelse” fortæller Henning Lien, Projektchef GROHE Danmark.
Dertil har familien Jakobsen fra Viby Sjælland, som består af far og mor samt deres tre børn på henholdsvis 5, 11 og 13 år, et helt naturligt stort vandforbrug i husstanden og er tilmed den testfamilie med flest tappesteder, hvilket kan have en indvirkning på stigningen i forbruget. Familien er dog ikke i tvivl. De ønsker en mere økonomisk og bæredygtig livsstil, hvor design og forbrug stadig er i fokus.

Vi er MEGET glade for vores nye vandhaner, det tog kun et par dage, så havde vi vænnet os til, at vandhanerne på badeværelserne har "kold start" men som faktisk er det ret smart. Alt i alt er vi rigtig godt tilfredse med denne opgradering, både æstetisk og i forhold til brugervenlighed” fortæller Berit Christina Jakobsen, Viby Sjælland.

Om projektet og dets udførsel Fælles for de tre testfamilier, der har indvilliget i at deltaget i projektet, er, at udskiftningen af de gamle armaturer med nye GROHE armaturer har betydet en reducering i vandgennemstrømningsmængde på ca. 45% i vandhanerne og brus. Målingerne i hjemmene er foretaget over en sammenlignelig tre måneders periode. Resultater fra undersøgelser om danskernes vandforbrug indikerer, at en gennemsnitlig husstand forbruger ca. 120m3 vand om året. Forudsætningerne for GROHEs beregninger er, at ca. 50% af familiernes vandforbrug relaterer sig til GROHEs produkter og bliver brugt i køkkenet og på badeværelset, dog udelukket fra testundersøgelsen er vandforbrug i forhold til vaskemaskine, opvaskemaskine, toilet og udendørsarmaturer. 1/3 af det besparede vand er varmt vand. Testfamilierne er ikke blevet bedt om ændre forbrugsadfærd i forbindelse med undersøgelsen.

Tips til at læse din vandregning

  • Vand er det vand, som du har brugt i dit hjem.
  • Øvrige ydelser er gebyr i forbindelse med evt. en for sen indbetaling.
  • Opkrævet aconto er baseret på et estimat. Det vil sige, at på baggrund af dit tidligere vandforbrug, kommer din vandleverandør med et kvalificeret gæt på, hvor meget vand du vil bruge i løbet af et år. Hvis du har brugt mere vand end betalt a conto, så skal du af med penge. Hvorimod hvis du har brugt mindre vand, så har du penge til gode.
  • Vandmåleren skal aflæses én gang om året og kubikmetertallet skal oplyses til din vandleverandør.
  • Betalingen skal deles op i tre; dit vandforbrug, en abonnementsafgift og afgifter til staten.
  • Udvikling i dit forbrug viser dig dit forbrugsmønster i tal. Kort sagt kan du følge med i, om du bruger mere vand eller sparer på dit vandforbrug.

Emner

Kategorier


Om GROHE

GROHE er verdens førende udbyder af sanitære løsninger, og et globalt brand, dedikeret til at bringe innovative produkter til markedet.

I mange årtier har vi hos GROHE været dedikeret til vores brandværdier; teknologi, kvalitet, design og bæredygtighed. Disse illustrerer alle vores forpligtelse til at skabe fantastiske oplevelser og til at levere "Pure Freude an Wasser". Med produktions-, innovations- og designfaciliteter placeret i Tyskland, kan vi være stolte af "Made in Germany"-mærkatet. Alle vores fabrikker gør brug af en høj præcisionsteknik i produktionen for at sikre, at den konsekvent høje GROHE standard overholdes. Det er derfor at vi hos GROHE kan forsikre dig om, at vores produkter lever op til de mest kompromisløse krav i form af håndværk og funktionalitet.

Over de seneste ti år er den succes vi har opnået blevet bevist med mere end 240 design- og innovationspriser, samt CSR-prisen for den mest bæredygtige virksomhed med 1000+ medarbejdere i 2017 givet af Tysklands regering. Utallige eksklusive projekter i hele verden har GROHE produkter installeret, hvilket bevidner om at GROHE også er arkitekternes og designernes foretrukne valg.

I 2014 blev GROHE en del af LIXIL Group Corporation, som er et børsnoteret selskab på børsen i Tokyo. LIXIL er global markedsleder indenfor sanitetsprodukter, og er ligeledes Japans ledende leverandør af byggematerialer.

GROHE

Sluseholmen 8c 2.th • 2450 København SV • Telefon: +45 (0) 44656800 • www.grohe.dk

MEDIEKONTAKT

Maria Kappel Carpenter • KindlyVestergade 18B 1. sal | 1456 København | Danmark

maria@kindly.dk | www.kindly.dk

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE
Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum