Nyhed -

Nyt vandværk på Sejerø blev indviet

Fredag d. 30. juni kunne en flok glade Sejerøboer indvie det nye vandværk på Sejerø. Drikkevandet på Sejerø har længe har været påvirket af havvand, der gør vandet meget salt. Nu er der blevet installeret et afsaltningsanlæg, der effektivt fjerner NVOC, natrium og klorid fra drikkevandet. Det betyder at vandværket som det første i Danmark kan behandle både havvand og grundvand.

Det nye vandværk lever op til nutidens krav, og er fyldt med moderne teknologier, der er leveret af Krüger A/S. Vandværket, der er kommunalt ejet, erstatter fire gamle vandværker, der blev ejet af fire lokale foreninger.

Krüger har været rådgiver og udførende for procesdelen af anlægget, der består af et afsaltningsanlæg, en Oxydator til iltning af vandet, et UV anlæg, to FiltrafloTM anlæg til for- og efterfiltrering, to rentvandstanke og online overvågning af vandkvaliteten.

Da man i efteråret 2016 leverede de to store rentvandstanke på hver 100.000 liter, kunne Sejerøboerne for alvor se vandværket tage form.

Emner

  • Miljø, energi

Kontakt

Anne Abraham

Pressekontakt HR- og Kommunikationsdirektør 39690222

Relateret materiale