Nyhed -

På cykeltur til Sejerø

I starten af september kunne beboerne på Sejerø spotte 47 Krügermedarbejdere på cykeltur. Turen svingede blandt andet forbi øens nye vandværk, der er spækket med nye løsninger. På grund af kystnære grundvandsboringer har vandet på Sejerø et højt saltindhold, og derfor fjernes saltindholdet i drikkevandet vha. omvendt osmose. Med det nye vandværk lever Sejerøs drikkevand i dag op til de danske standarder – til stor glæde for de beboere, som Krüger-medarbejderne mødte på deres vej.

Afdelingsturen bød også på foredrag om Sejerøs særlige grundvandsforhold, en faglig quiz og frokost i campingpladsens hyggelige rammer. Vejret var med vores medarbejdere, hvis man sammenligner med den øvrige danske sommer – nemlig let støvregn og fine temperaturer.

En gang om året tager Vandafdelingen på tur til et vandværk eller lignende for at lære om de specielle løsninger i netop det område. Og vandværket på Sejerø er, sammen med et mindre vandværk i Yderby Lyng på Sjællands Odde, et af de ganske få vandværker i Danmark, der har installeret et afsaltningsanlæg.

Lene Sylvest Olsen, lso@kruger.dk

Emner

  • Miljø, energi

Kontakt

Relateret materiale

  • Nyt vandværk på Sejerø blev indviet

    Så længe man har pumpet vand op af jorden på Sejerø har man haft problemer med at havvand opblandes med øens grundvand. Med det nye vandværk er det problem nu klaret.