Gå til indhold
Familien Marstrand

Blogindlæg -

Familien Marstrand

Drømmehuset i en ny udstykning

Familien Marstrand savnede mere plads og en rigtig familiehave. Der var lige én byggegrund tilbage i et hyggeligt nyt Lind & Risør-villakvarter i Vindinge, kun 3 km fra Roskilde centrum – og familien slog til. Grunden blev købt. Nu manglede kun opførelsen af selve huset.

I samarbejde med en arkitekt fra Lind & Risør tog familien udgangspunkt i en dobbelt-knækhusmodel fra byggefirmaet. Men det var kun udgangspunktet. Herfra var der frie tøjler – og familien kunne mere eller mindre få lige det hus, som de drømte om. De rykkede blandt andet rundt på nogle vægge i stue- og forældreafdeling, vinduer ligeledes, og så blev der valgt et ekstra, ikke planlagt rum. Et aktivitetsrum. ”Det havde vi ikke umiddelbart tænkt, vi havde behov for,” fortæller Benedikte. ”Men vi kan allerede nu se, at det giver en kæmpe merværdi at have sådan et rum, hvor der er plads til leg og udfoldelse.”

Huset er, som mange andre huse fra Lind & Risør, sektionsopdelt – med forældreafdeling i den ene ende af huset, børneafdeling i den anden.

Det store, samlende rum
Det store omdrejningspunkt og motoren i det færdige hus er køkkenet, alrummet og stuearealet. ”Det var vigtigt, at det her store rum flød ud i ét,” fortæller Benedikte.
Troels stemmer i: ”Ideen med at have det store, samlende rum, er helt klart taget med udgangspunkt i, at der er så lidt tid sammen med børnene i hverdagen. Når man eksempelvis står og laver mad, så er det rart at kunne være fælles, selvom man laver forskellige ting.”
Fordi huset er et dobbelt knækhus er der flere hjørner og drejninger end i et mere traditionelt vinklet hus, hvilket har givet familien en yderst personlig bolig. Og synet i dag er da også imponerende – ved for eksempel gulvklinkebelægningen i bryggers, som her netop skulle tage hensyn til lidt aparte vinkler. Benedikte er dog også yderst tilfreds med de håndværkere, der arbejdede på deres hus:

”Vi har haft indtrykket af, at det her er nogle, der har gjort det rigtig mange gange før og ved, hvordan arbejdsprocessen er. Så hvis man ikke havde talt med byggelederen om, hvad der var næste skridt, og hvem der skulle komme næste gang, kunne man bare spørge håndværkerne.”

Sammenhold i området
Det har også været positivt for familien at flytte ind i et boligkvarter, hvor alle havde én ting tilfælles: De havde alle bygget hus inden for en kort årrække.
”Alle er interesserede i at komme hinanden ved, fordi de har det tilfælles, at alle er flyttet ind nogenlunde samtidig,” supplerer Benedikte.
Der har for eksempel allerede været afholdt halloween, fastelavn og sankthansaften, og der er planlagt sommerfest. På en nyoprettet Facebookgruppe har beboere desuden lagt opslag op, hvis der var overskydende flis eller stabilgrus til fri afhentning, og der er såmænd også blevet talt om at igangsætte fælles ølbrygning.


Emner

Kategorier

Kontakt

Jan Skovgaard Hansen

Jan Skovgaard Hansen

Pressekontakt Adm. Direktør 43 32 20 00

Relateret materiale

Lind & Risør

Ønsker du et arkitekttegnet hus i godt håndværk, med en flot finish og et trygt og sikkert byggeforløb er Lind og Risør det rigtige valg for dig da vi er et af de eneste byggefirmaer i Danmark, som har alle faggrupper ansat under eget tag.

Lind & Risør A/S er et familieejet arkitekt- og byggefirma, der blev etableret tilbage i 1980. Vores egne erfarne arkitekter har flere tusinde rækkehuse, villaer og liebhaverejendomme på cv'et. Vi tilbyder kvalitetshuse bygget af de bedste materialer og opført af vores egne dygtige håndværkere med mange års erfaring.