Gå til indhold
Månedens journalist: Paul Sauer - Freelance

Blogindlæg -

Månedens journalist: Paul Sauer - Freelance

13 hurtige til Paul Sauer.

Jeg er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i januar 2014.

Jeg arbejder som freelancejournalist og har gjort det siden maj 2014. Jeg leverer primært til dagblade og magasiner. Inden jeg tørnede ud som freelancer arbejdede jeg på Jyllands-Postens indlandsredaktion, hvor jeg også slog mine folder som praktikant.

Mine primære stofområder er socialstof, kriminalstof og livsstilshistorier. Uden at det dog begrænser mig til at bevæge mig ud i alskens andre områder. En god historie er en god historie – uanset emnet.

Det bedste ved at være journalist er alsidigheden – at få muligheden for at fortælle gode, relevante, skæve, skarpe og nødvendige historier inden for en hel bunke forskellige emner og fagområder. Og for at møde en hulens masse interessante mennesker undervejs.

En god pressemeddelelse indeholder først og fremmest en kort og præcis opsummering af, hvad historien handler om, og hvorfor den er interessant. Dernæst indeholder den selvfølgelig relevant information og kontaktoplysninger, så jeg ved, hvem jeg skal ringe til, hvis jeg går videre med den. Men frem for alt: hold det kort og præcist!

Det bedste tidspunkt på døgnet at sende pressemeddelelser til mig er ligegyldigt. Jeg ser dem, når de tikker ind, og jeg forholder mig til dem, når jeg har tid – hvad enten det er morgen eller aften.

På en gennemsnitlig arbejdsdag modtager jeg cirka fem-ti pressemeddelelser på mail fra organisationer, hvor jeg selv har tilmeldt mig tjenesten. Derudover tjekker jeg nyhedsmails og pressemeddelelser via RSS-feeds.

Når historier skal pitches til mig, foretrækker jeg at blive kontaktet via mail. På den måde kan jeg sætte mig ind i emnet, når jeg har tid – og derefter selv ringe op, hvis jeg kan bruge indholdet til en historie.

Den vigtigste egenskab for en journalist anno 2014 er i mine øjne integritet og et veludviklet bullshit-filter. Uden troværdighed har vi ingen berettigelse, og det stiller store krav til have styr på sit shit – og uden kritisk sans får vi ikke sorteret alt støjen fra. Og den er der meget af.

På en gennemsnitlig arbejdsdag googler jeg cirka flere gange, end jeg kan tælle. Google er blandt mine allerbedste venner, når der skal søges kilder eller researches til historier – vi tilbringer meget tid i hinandens selskab.

Jeg synes, Twitter er lige dele mærkeligt, irriterende, sjovt og vanedannende. Glimrende til at overvåge nyhedsstrømmen eller få sjove og skæve input til dagens hot topics – en tidssluger af rang, hvis man ikke holder den blå fugl i kort snor.

Hvis jeg skulle give ét råd til PR- og kommunikationsmedarbejdere, så skulle det være, at I skal passe på med at oversælge jeres historier. Hvis en historie er god, skal den nok blive taget op – men hvis den er solgt til mere, end den kan holde, er vejen til papirkurven noget kortere næste gang.

Næste gang skal spørgsmålene besvares af Rikke Gustavsen, der arbejder som sundheds- og samfundsreporter på Kristeligt Dagblad. Jeg kender Rikke fra praktiktiden på Jyllands-Posten.

Links og kontaktoplysninger til Paul Sauer:


Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk