Pressemeddelelse -

neXus styrker nordisk fokus - ansætter Marcus Persson fra Atea

neXus styrker sit fokus i Norden og ansætter Marcus Persson som ny nordisk direktør. Med erfaring inden for både ledelse og IT ser Marcus frem til at udvikle neXus på det nordiske marked.

Til oktober tiltræder Marcus Persson stillingen som nordisk direktør for neXus, som i øjeblikket arbejder på at styrke fokus i Norden. Virksomhedens CEO, Lars Pettersson, ser derfor frem til at få Marcus Persson ombord.

Norden er et vigtigt marked for neXus, og Marcus passer pefekt til denne rolle. Han har en god forretningsforståelse og erfaring inden for både software, hardware og licensaftaler. Med denne erfaring og Marcus’ gåpåmod bliver han et stort aktiv for både kollegaer og kunder, og jeg ser frem til at arbejde sammen med ham,” siger Lars Pettersson.

Marcus Persson kommer fra Atea, hvor han har arbejdet de sidste 12 år. I Atea har han haft flere forskellige lederstillinger, og for nylig var han ansvarlig for Ateas forretningsaftaler i Sverige.

”neXus er lige nu i en utrolig spændende fase med en stærk position på alle markeder, og jeg ser frem til yderligere at udvikle vores position i Norden. Jeg vil i samarbejde med de eksisterende teams i hvert marked undersøge, hvordan vi kan udvikle vores tilbud til kunderne. Ud over mine kompetencer og lange erfaring, håber jeg også på at bidrage med god energi, klarhed og fokus," siger Marcus Persson.

Emner

  • Datasikkerhed

Kategorier

  • marcus persson
  • technology nexus
  • security
  • nexus
  • identity management

neXus er en førende og hurtigt voksende international udbyder af IT-sikkerhedsløsninger. Vores kernekompetence er Identity and Access Management (IAM): Vi tilbyder løsninger, produkter og tjenester til sikring af identitet for personer, genstande eller transaktioner i både den digitale og den fysiske verden. I dag har neXus kontorer i Tyskland, Sverige, Norge, Danmark, Finland, Frankrig, Indien, Luxemburg, UK og USA.

Kontakt

Lars Pettersson

CEO +46 8 685 45 60

Relateret materiale