Gå til indhold
NorthSide samarbejder med Oppenheimer

Pressemeddelelse -

NorthSide samarbejder med Oppenheimer

De to aarhusianske musikbegivenheder har indgået et samarbejde for at styrke vækstlaget og musiklivet i Aarhus

NorthSide har gennem de sidste fem år involveret sig i en lang række primært lokale musikalske initiativer for at bakke op om positive tiltag i byen samt landets musikalske vækstlag.

Senest har NorthSide indgået et samarbejde med Oppenheimer, der i mere end ti år har stået bag en lang række succesfulde koncerter, hvor spændende nye navne, udvalgt af en jury bestående af erfarne kræfter fra musikbranchen, har optrådt sammen med et kendt hovednavn. Om det nye samarbejde siger talsmand for NorthSide, John Fogde:

- NorthSide har et ønske om at være med til at styrke musikmiljøet og de musikalske vækstlag i Aarhus, og det har vi i festivalens femårige levetid arbejdet på at gøre gennem en lang række partnerskaber med eksempelvis SPOT, GrimFest og Mejlgade for Mangfoldighed. Derfor er det helt naturligt for os at bakke op om Oppenheimer, der siden 2000 har haft en imponerende evne til at præsentere ny musik, der ikke bare har et højt kunstnerisk niveau, men som i mange tilfælde også kort tid efter har fået et kommercielt gennembrud. Samtidig er det lykkedes dem år efter år at lave et arrangement med en symbolsk billetpris, hvilket giver alle aarhusianere mulighed for at deltage, hvilket vi synes er beundringsværdigt og værd at støtte op om.

NorthSide har de sidste to år siddet med i Oppenheimers jury, og fra i år går festivalen aktivt ind både i forhold til promovering og udvikling af arrangementet. I første omgang betød det et samarbejde omkring bookingen af dette års Surprise Act – Rangleklods – og efterfølgende offentliggørelsen af en udvidelse af dette års arrangement.

I år vil man nemlig inden musikken starter kunne deltage i en musikquiz arrangeret af NorthSide med Nicholas Kawamura og Pelle Peter Jensen som værter, hvor der er blandt andet er billetter til næste års NorthSide på højkant.

NorthSide Musikquiz afvikles på Godsbanen i Aarhus fredag 19. september fra 17-19:30, og fra klokken 20:00 kan man til Oppenheimer opleve Heimatt, Fjer, Sonja Hald og Mílford, inden Rangleklods går på scenen til midnat.

Der er gratis adgang til quizzen, mens det koster 30,- kroner at få adgang til de fem koncerter.


Related links

Emner

Kategorier


NorthSide 2015 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 12.-14. juni.


Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2015.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Lars Esmarch

Pressekontakt PR Manager Presse & Kommunikation 48888811 northside.dk/presse

Relateret materiale

NorthSide afholdes i Eskelunden, Aarhus

NorthSide har på ti år udviklet sig fra en juni-dag på Tangkrogen med fem danske navne i 2010 og to udsolgte dage i Ådalen ved Aarhus med internationale topnavne i 2011 til en prisvindende festival i verdensklasse med 35.000 gæster og gennem tiden navne som Radiohead, Frank Ocean, Björk og Nick Cave på plakaten.

Både 2014 og 2015 var udsolgt med 35.000 gæster, og i 2017 var den tidligst udsolgte i festivalens historie og største med 40.000 gæster. NorthSide kunne i 2019 fejre 10-års jubilæum sammen med blandt andre New Order, Major Lazer, Khalid, Migos og Bon Iver.

NorthSide har et højt ambitionsniveau, der ikke kun reflekteres i et stort musikbudget og et ønske om at bringe endnu flere internationale topnavne til Aarhus, men også i et konstant arbejde for at stille de bedst mulige faciliteter til rådighed, når det kommer til lyd, lys og sceneopbygning, så både musikere og publikum vil få en fantastisk oplevelse på festivalen. Musikken vil altid være det vigtigste på NorthSide, og når kernepublikummet er kvalitetsbevidste musikelskere, skal dette naturligvis reflekteres både i programmet og i omgivelserne.

NorthSide har slået sig op på kerneværdierne Innovation, Bæredygtighed og Musik, og de tre punkter er fortsat i fokus både i det forberedende arbejde, på selve festivalpladsen, og når der skal vælges samarbejdspartnere. Eksempelvis er alt materiale til NorthSide trykt på stenpapir, som er den mest bæredygtige papirløsning, og man har eksperimenteret med ølkrus, der var lavet af mælkesukker fra majs og gulerødder, der nedbrydes i jorden efter et par måneder. I 2017 kunne man desuden præsentere et udvalg af mad, der som den første festival i Danmark var 100% økologisk på tværs af alle madboder samt artist- og crewcatering.

Fra festivalens side er man desuden interesseret i at aktivere det aarhusianske erhvervsliv samt trække på de enorme ressourcer, byen har at tilbyde både på uddannelsesinstitutionerne og i de forskellige foreninger og organisationer, der gennem året forsøger at sætte sit præg på byen. Dette er indtil videre blandt andet sket gennem workshops på Aarhus Universitet, oprettelse af en camino på Brabrandstien, forskellige barer på festivalpladsen, diverse kunstprojekter samt udviklingen af en bæredygtigheds- og innovationsstrategi.

Festivalen har gennem årene samarbejdet med Tuborg, AROS, Mejlgade For Mangfoldighed, Aarhus Kommune, GAFFA, Innovation Lab, WorldPerfect, SPOT Festival, Kaospiloterne, AU Center for Entreprenørskab og Innovation. Kunstakademiet, Arkitektskolen, Oppenheimer og mange andre for at skabe en innovativ festival, hvor det primære fokus naturligvis er på musikken, men hvor der er også plads til kreativitet, udsving, opfindsomhed, skævheder og samhørighed.

På særdeles kort tid er NorthSide blevet en aarhusiansk succeshistorie, der samtidig har udviklet sig til at være en af landets mest interessante kulturbegivenheder.