Gå til indhold
Renault Mégane åbner dørene hos landets Renault forhandlere

Pressemeddelelse -

Renault Mégane åbner dørene hos landets Renault forhandlere

I weekenden den 9.-10. april åbner landets 54 Renault forhandlere dørene for Åbent Hus. Her præsenteres den nye smækre Renault Mégane

20 år og 6.5 millioner biler efter lanceringen af den første Renault Mégane, er det nu tid til at få 4. generation ud på landevejen. Og det er en sportslig model, som afløser den hidtidige Mégane.

Den er blevet længere, lavere og bredere, har brede skuldre og en front, hvor det store Renault logo dominerer. Lygterne er LED og den C-formede lygtesignatur, der kendes fra den store Renault Espace og Renault Kadjar, understreger bilens identitet.

Men den nye Mégane er meget mere end fedt design. Bilen er spækket med teknologiske nyskabelser, der ellers har været forbeholdt dyrere biler.

Instrumenteringen inkluderer i visse versioner heads up display og 8,7 tommer R-Link 2 touch skærm, sæderne støtter som i en sportsvogn, og i fuld fart nyder man godt af teknologiske nyskabelser som adaptive cruise control, lane departure warning, traffic sign recognition, blind spot warning, og easy park hands free assist.

Desuden kan man tilvælge et system, der gør det muligt selv at vælge hvilken kørestil man ønsker. Der er valg mellem fem forskellige indstillinger: Neutral, sport, komfort, personlig og eco.

Som noget helt nyt i Danmark lanceres også GT –versionen med 205 hk benzinmotor, 18 tommer fælge, mere sportslige sæder og 4Control steering og launch control, der gør det muligt at accelerer betydeligt hurtigere fra 0 km/t. Og så er der Multi Change Down systemet, der gør det muligt at skifte hurtigere i Renaults 7- trins EDC gearkasse.

Priserne for den nye Mégane begynder ved 189.900 kroner. Åbent Hus er fra 11 - 16 både lørdag og søndag

Emner

Kategorier

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark