Gå til indhold
NFH’s ungdomsstævne skifter navn til BorderShop Cup

Pressemeddelelse -

NFH’s ungdomsstævne skifter navn til BorderShop Cup

Nykøbing Falster Håndboldklub (NFH) og Scandlines’ BorderShop har netop indgået endnu en samarbejdsaftale. NFH’s ungdomsstævne vil de næste tre år hedde BorderShop Cup.

I efteråret 2013 indgik NFH og Scandlines’ BorderShop en samarbejdsaftale om NFH’s kvindelige ligahold, som også i sæsonen 2014-15 vil spille blandt de 12 bedste i Danmark. Takket være samarbejdsaftalen med Scandlines kan NFH koncentrere sig om at styrke spillet og konsolidere klubben.

NFH og Scandlines intensiverer nu dette samarbejde. NFH’s store ungdomsstævne skifter navn fra Sydhavs Cup til BorderShop Cup; samtidig har NFH sat flere nye tiltag i gang, så det bliver et endnu mere attraktivt stævne for både børn, unge og klubberne at deltage i. Der vil blandt andet blive arrangeret en diskoteksfest for de unge i løbet af weekenden.

Formand i NFH, Henrik Hansen, glæder sig over samarbejdet: ”Det er fantastisk, at vi har kunnet lave denne aftale med Scandlines’ BorderShop om vores store ungdomsstævne. Det er dejligt, at vores samarbejdspartnere ikke kun tænker på eliten, men også vælger at bakke op om ungdommen og på den måde bidrage til, at vi kan skabe fremtidens stjerner i NFH. Vi ser meget frem til samarbejdet med Scandlines’ BorderShop og de muligheder, det giver os for at udvikle vores årlige stævne. Stævnet er en meget vigtig del af hele ungdomsafdelingen i NFH.”

Kerim Lindved Aydin, Head of Retail og Senior Vice President hos Scandlines, siger: ”BorderShoppen ønsker at bidrage positivt til udviklingen af de sportslige resultater i det sydøstlige Danmark, og vi har gennem det seneste års tid støttet NFH i verdens bedste liga. Vi er meget glade for det store arbejde, som klubben gør, og det er derfor helt naturligt, at vi også ønsker at støtte det fantastiske ungdomsarbejde. Det er en rigtig god mulighed for at sikre de fremtidige stjerner i vores landsdel. Det er vigtigt, at regionen kan tilbyde de unge interessante aktiviteter, og holdsport bidrager væsentligt til at udvikle sammenhold og kampgejst. NFH’s turnering tiltrækker årligt mange klubber fra hele Danmark, og det lærer vores hold fra regionen at mødes til sport med andre børn og unge.”

PRESSEKONTAKT hos NFH:
Kristian Jakobsen
Telefon: +45 28 90 11 11
E-mail: kj@nfh.dk


Related links

Emner


Om Scandlines

Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

Scandlines ejer og driver BorderShops i havnene i Puttgarden og Rostock. Med sine 8.000 kvadratmeter er BorderShop Puttgarden én af verdens største grænsehandelsbutikker med et gigantisk udvalg af alt fra øl, vin, vand og spiritus til slik, snacks og chokolade til billige priser.

I foråret 2011 åbnede BorderShoppen i Rostock havn på 1.200 kvadratmeter med 65 p-pladser og seks busholdepladser som en del af en ambitiøs oprustning på ruten Gedser-Rostock. Her, som i butikken i Puttgarden, er konceptet et bredt sortiment af både internationale og lokale kvalitetsprodukter tilpasset de skandinaviske smagsløg.

I 2013 transporterede vi 11 millioner passagerer, 2,5 millioner personbiler og 0,7 millioner fragtenheder på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

 

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.