Gå til indhold
Scandlines åbner omfartsvej om Nykøbing F sammen med transportministeren

Pressemeddelelse -

Scandlines åbner omfartsvej om Nykøbing F sammen med transportministeren

I et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Guldborgsund Kommune, Guldborgsundløberne, Folketidende Gruppen og Scandlines blev omfartsvejen om Nykøbing Falster i dag åbnet ved et stort motionsløb.

Omfartsvejen er en næsten 6 km lang hovedlandevej øst om Nykøbing Falster, og den skal aflaste byen for gennemkørende trafik og samtidig forbedre adgangen til Gedser Havn. Den nye infrastruktur vil gøre trafikken mere sikker og gavne både den lokale og regionale trafik.

1.000 løbere havde valgt at benytte sig af muligheden for at løbe eller gå på den nyanlagte vej rundt om Nykøbing Falster, inden bilerne tog den friske asfalt i brug. Omfartsvejløbet bød på tre distancer, nemlig 2, 5 og 8 kilometer. Transportminister Magnus Heunicke løb forrest sammen med borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder og Scandlines’ CEO Søren Poulsgaard Jensen, der kom først i mål.

Umiddelbart efter løbet indviede transportminister Magnus Heunicke officielt Nykøbing Falster Omfartsvej sammen med vejdirektør Per Jacobsen og borgmester John Brædder.

Scandlines har bidraget væsentligt til trafikforbedringer i området. Gedser-Rostock er en vækstrute, og Scandlines satser hårdt på at optimere den. Ved at investere 300 millioner DKK i at opgradere havnen i Gedser og indsætte to nye færger på ruten i 2015 løftes kapaciteten og oplevelsen om bord betydeligt. De to nye færger er specielt designet til ruten og tilbyder væsentligt mere plads, da de hver vil kunne medtage 1.300 passagerer og 460 biler eller 96 lastbiler mod den nuværende kapacitet på 977 passagerer og 210 biler eller 42 lastbiler. Alligevel vil færgerne fortsat blot ligge 15 minutter i havn, hvilket stiller store krav til havnekapaciteterne. Færgerne vil blive udstyret med Scandlines’ banebrydende og præmierede hybridsystem, som kombineres med en scrubber, der reducerer udledningsgasser som svovl og partikler med mindst 90 procent.

Scandlines’ CEO Søren Poulsgaard Jensen udtaler: ”Omfartsvejen er et stort ønske fra vores side og går fint i tråd med vores opgradering af Gedser-Rostock-ruten. Der har hidtil været risiko for at sidde i kø igennem Nykøbing Falster, når man skal til eller fra færgen, så vi glæder os over, at trafikken nu ledes uden om byen.”

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2013 transporterede vi 11 millioner passagerer, 2,5 millioner personbiler og 0,7 millioner fragtenheder på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.