Gå til indhold
Scandlines afslutter salget af ruten Helsingør-Helsingborg

Pressemeddelelse -

Scandlines afslutter salget af ruten Helsingør-Helsingborg

First State Investments overtager færgeruten Helsingør-Helsingborg inklusive de fem skibe, der betjener ruten. Kontrakten med First State Investments blev gældende med tilbagevirkende kraft den 1. januar 2015.

I forbindelse med afslutningen af salget har Scandlines tilbagebetalt gæld i størrelsesordenen DKK 500 millioner. Gældsætningsgraden ligger dermed fortsat under 4,7 x EBITDA. Det resterende provenu anvendes til udbetaling af dividende til ejerne af Scandlines. Scandlines vil i fremtiden fokusere på de to færgeruter Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock samt på de to BorderShops i Puttgarden og Rostock.

“Vi har en klar vision for fremtiden om Scandlines som operatør af hyppige og pålidelige transportservices kombineret med høj kapacitet og attraktive oplevelser for kunderne,” udtaler Søren Poulsgaard Jensen, CEO for Scandlines, og fortsætter: “Med salget af vores halvdel af ruten Helsingør-Helsingborg kan vi reducere vores gæld og dermed forberede os bedst muligt på konkurrencen fra en fast forbindelse over Femern Bælt om 8-10 år.”

First State Investments og Scandlines er begge meget tilfredse med aftalen og ser frem til det fremtidige samarbejde.

Parterne er enige om ikke at offentliggøre økonomiske detaljer i aftalen. 

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et stort europæisk færgerederi. På to korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2014 transporterede vi 7,5 millioner passagerer, 1,8 millioner personbiler og 0,5 millioner fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock. 

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.