Pressemeddelelse -
Scandlines frister med LEGO® produkter til BorderShop-priser i sommerferien
Scandlines udvider BorderShop i Puttgarden med et børneparadis med et af Skandinaviens
største udvalg af LEGO® produkter og med besparelser på op til 30 procent i forhold til
danske priser.
En færgetur er ofte en populær og længe ventet oplevelse hos familiens yngste. Nu får børnene endnu mere at glæde sig til med åbningen af en ny LEGO afdeling i den 8.000 m2 store grænsehandelsbutik BorderShop i Puttgarden. Udvalget af LEGO produkter bliver blandt de største i Skandinavien, og samtidig bliver der skruet markant ned for priserne.
”Rødby-Puttgarden har en stor trafik af familier, som enten er på shoppingtur eller på vej på ferie, og derfor er det oplagt at gøre noget ekstraordinært for børnene. Med priser, der vil ligge op til 30 procent lavere end markedspriserne i Danmark, er der virkelig noget at spare, og derfor tillader vi os at have store forventninger til vores nye satsning,” fortæller Kerim Lindved Aydin, der er head of retail for Scandlines’ BorderShop.
Udvalget af legetøj vil blandt andet omfatte nyheder og LEGO serier, som for eksempel de populære LEGO Star Wars, LEGO City, LEGO Friends, LEGO Simpsons, LEGO Minecraft og LEGO Creator. Noget som kun ganske få legetøjsbutikker i Danmark kan præstere. Den største pakke på hylderne vejer 8 kilo og indeholder 4.200 klodser. Blandt sortimentet findes også specialiteter som LEGO R2-D2 og LEGO Dødsstjernen.
LEGO butikken i BorderShop slår første gang dørene op 10. juli 2014. Udover de mange LEGO produkter kommer butikken til at forhandle blandt andet Barbie og Playmobil, hvor besparelsen også vil være op til 30 procent. Det matcher, at man i BorderShoppen’s normale sortiment af chokolade, øl, vin, sodavand og slik opnår besparelser på op til 80% af danske priser som for eksempel 1.5 liter Pepsi til kun DKK 5,-.
Fakta om BorderShoppen i Puttgarden:
- 8.000 kvadratmeter stor og en af verdens største grænsehandelsbutikker.
- Verdens eneste flydende grænsehandelsbutik beliggende ved havnen i Puttgarden.
- Det største sortiment inden for øl, sodavand, konfekture, vin, spiritus og andre forbrugsgoder dækker blandt andet over mere end 700 forskellige slags vin og flere end 250 forskellige slags whisky fra DKK 50 til DKK 25.000.
- BorderShop tilbyder PrisGaranti på de mest populære produkter.
PRESSEKONTAKT:
EHRENBERG Kommunikation
Anne Ø. Laursen
Telefon: +45 31 27 33 11
al@ehrenberg-kommunikation.com
www.ehrenberg-kommunikation.com
Related links
Emner
Kategorier
Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.
I 2013 transporterede vi 11 millioner passagerer, 2,5 millioner personbiler og 0,7 millioner fragtenheder på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.