Gå til indhold
Scandlines med Nøglehul på menukortet

Pressemeddelelse -

Scandlines med Nøglehul på menukortet

Scandlines er det første rederi, der bliver Nøglehulscertificeret i ordningen ”Nøglehullet på spisesteder” ved Miljø- og Fødevareministeriet. Fra den 20. oktober 2015 har Scandlines officielt kunne signalere, at vi hjælper vores kunder til at vælge sundere mad om bord på vores færger.

Nøglehullet sættes på udvalgte madretter i restauranterne om bord på Scandlines’ færger. Det sker efter et ønske om at udvide sortimentet i Catering, så flere kunder tilgodeses. Også dem, der har et ønske om at spise sundere og derfor måske normalt ville fravælge at spise om bord.

Fødevarestyrelsens undersøgelser peger på, at der er en generel stigende interesse for et sundere alternativ, også når vi spiser ude. ”Flere og flere danskere spiser deres måltider uden for hjemmet, og derfor tror vi på, at ønsket om et sundere alternativ også viser sig, når man eksempelvis er på vej på ferie eller pendler ofte,” siger Marianne Dittmann, chefkonsulent og projektleder for Nøglehulsmærket i Fødevarestyrelsen.

”Der er meget værdi i, at store spisesteder eller konceptforretninger med mange gæster dagligt tilbyder et sundere valg. På den måde kommer Nøglehulsmærket og muligheden for at vælge sundere ud til mange forbrugere hurtigt,” fortsætter Marianne Dittmann.

For Scandlines’ vedkommende betyder det, at der tilbydes noget nyt i det ellers velkendte sortiment om bord. Der ændres dog ikke ved bestsellerne på menuen, så familien kan stadigvæk spise sammen.

”Gennem den officielle certificeringsordning med Nøglehullet får vi nu mulighed for, på en professionel måde, at kommunikere ud til vores kunder, at vi serverer sundere madretter,” siger Kerim Lindved Aydin, SVP Retail & Catering hos Scandlines. ”Samtidig sender det et signal om kvalitet og understreger, at Scandlines mener det seriøst, når vi siger, at vi giver mulighed for et sundere alternativ om bord på vores restauranter.”

”Vores kundeundersøgelser viser også, at der er en stigende efterspørgsel på sundere produkter blandt visse af vores kunder,” fortæller Kerim Lindved Aydin fra Scandlines. ”Vi er derfor allerede i gang med at eksperimentere yderligere med nye retter, der kan nøglehulsmærkes.”

Samtlige 300 medarbejdere i Catering har modtaget undervisning og uddannelse i Nøglehullet, ligesom de har bestået en webtest på Nøglehullet på Spisesteders hjemmeside, inden Scandlines kunne tage det afgørende skridt mod at sætte det grønne Nøglehulsmærke på udvalgte madretter.

Certificeringen omfatter i første omgang de danske færger på Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock. Scandlines forventer at udvide ordningen til de tyske færger i løbet af 2016.

Nøglehullet på spisesteder er en certificeringsordning til spisesteder, der bygger på principperne bag Nøglehulsmærket. For at få Nøglehullet på en madret på et spisested skal denne leve op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre og passende portionsstørrelser.
Derfor gør Nøglehullet det nemt at vælge sundere og følge de officielle kostråd i hverdagen.

Læs mere om Nøglehullet på spisesteder her: 
www.noeglehulletpåspisesteder.dk
Scandlines med Nøglehul på menukortet

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden.
Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2014 i alt 14,8 millioner passagerer, 3,2 millioner personbiler, 900.000 fragtenheder og 60.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.