Gå til indhold
Scandlines skabte rekordresultat i 2017 efter kapacitetsudvidelse

Pressemeddelelse -

Scandlines skabte rekordresultat i 2017 efter kapacitetsudvidelse

Scandlines øgede som ventet omsætningen og lønsomheden i 2017, hvor koncernen udnyttede den udvidede kapacitet på Gedser-Rostock-ruten og reducerede investeringsniveauet efter en betydelig styrkelse af flåden og infrastrukturen i de foregående år. Koncernen skabte de bedste økonomiske resultater hidtil og opretholdt den gode og stabile drift, der understreger trafikmaskines position som en afgørende del af den europæiske infrastruktur.

Den samlede omsætning steg 4 procent til EUR 487 mio. i 2017 (2016: EUR 470 mio.), og væksten var primært drevet af den positive udvikling på Gedser-Rostock-ruten. Omsætningen fra trafikmaskinerne på begge ruter steg 6 procent til EUR 352 mio. (2016: EUR 333 mio.) med afsæt i den udvidede kapacitet, en styrket markedsføringsindsats og en særlig stærk udvikling i fragtsegmentet, som skabte 12 procent vækst i trafikvolumen. Omsætningen fra Scandlines’ BorderShops var stabil på EUR 135 mio. (2016: EUR 137 mio.). Scandlines’ færger gennemførte flere end 42.000 afgange og transporterede 7,6 mio. passagerer, 1,8 mio. biler og over 0,6 mio. fragtenheder i 2017.

Scandlines styrkede som forventet lønsomheden yderligere, da driftsresultatet før afskrivninger og særlige poster (recurring EBITDA) steg 7 procent til EUR 194 mio. (2016: EUR 180 mio.) svarende til en overskudsgrad (recurring EBITDA-margin) på 40 procent (2016: 38 procent). Fremgangen var primært drevet af vækst i både trafikvolumen og omsætning, mens driftsomkostningerne kun steg moderat.

“Der er en vedvarende stærk efterspørgsel efter vores ydelser både til vands og til lands, da vi har fået positioneret Scandlines som et særdeles effektivt og konkurrencedygtigt stykke infrastruktur. Vi er ikke kommet let til markedspositionen og vores rekordresultater i 2017. Vi har investeret betragtelige ressourcer og hårdt arbejde i at skabe en stærk og lønsom virksomhed. Mens andre diskuterer mulighederne for at forbinde Skandinavien og Europa, gør vi netop dét hver eneste dag. Og vi har tænkt os at fortsætte i årtier, da vores langsigtede strategi er bæredygtig også efter den planlagte åbning af Femern-tunnelen,” siger CEO Søren Poulsgaard Jensen.

Indsatsen for at imødekomme kundernes efterspørgsel bidrog til en forbedret udnyttelse af koncernens udvidede kapacitet og realiseringen af yderligere fremgang i trafikvolumen, omsætning og lønsomhed. Investeringsniveauet var mere moderat i 2017 efter omfattende investeringer i Scandlines’ højeffektive trafikmaskine i 2014-2016 med henblik på at sikre hver kunde den bedst tilgængelige rejsemulighed. Scandlines fortsatte derudover ekspansionen af SMILE-loyalitetsprogrammet, som nu har flere end 550.000 medlemmer.

”Vores forretning er stærkere end nogensinde, og Scandlines’ fremtid tegner lys. I årets løb gennemførte vi en omfattende refinansiering, som reducerer de langsigtede omkostninger til servicering af vores gæld betragteligt. Derudover bød vi i marts 2018 infrastrukturfondene First State Investments og Hermes Investment Management velkommen som nye ejere sammen med 3i, der fortsætter som minoritetsaktionær. Det er bevis for den styrke, som vores forretningsmodel og konkurrenceevne har på langt sigt. Vi vil fortsætte med at skabe en grønnere trafikmaskine i de kommende år – og vi vil helt sikkert fortsætte med at sejle,” siger CEO Søren Poulsgaard Jensen.

Scandlines forventer moderat omsætningsvækst og forbedret lønsomhed (recurring EBITDA-margin) i 2018 baseret på forventet fremgang i kapacitetsudnyttelsen på Gedser-Rostock-ruten og stabil drift på Rødby-Puttgarden-ruten samt i koncernens BorderShops.

EUR mio. 2017 2016
Omsætning 487 470
Driftsresultat før afskrivninger og særlige poster (EBITDA, recurring) 194 180
Afskrivninger og amortiseringer -42 -33
Overskud før renter og skat (EBIT) 140 139
Finansielle poster -49 -51
Resultat før skat 91 88
Skat af årets resultat -3 -7
Årets resultat 88 81
Aktiver i alt 1.307 1.444
Investeringer (kapitaludgifter) 27 92
Rentebærende gæld 821 864
Gennemsnitligt antal medarbejdere 1.524 1.506


Årsrapporten (engelsk) for Scandferries ApS kan downloades her.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines driver to kortdistance-færgeruter mellem Danmark og Tyskland med høj frekvens og kapacitet. Vores otte færger sikrer effektiv og pålidelig transport til professionelle fragtvirksomheder og private passagerer med flere end 42.000 afgange årligt.

I 2017 transporterede Scandlines 7,6 mio. passagerer, 1,8 mio. biler og 0,6 mio. fragtenheder. Scandlines havde 1.524 fuldtidsmedarbejdere (FTE) og en omsætning på EUR 487 mio.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.