Pressemeddelelse -
Scandlines’ udklækker sin første sommelier
Scandlines har nu uddannet sin første sommelier til BorderShop Puttgarden, og yderligere fem kolleger er i færd med den anerkendte uddannelse. Med vejledning og kundeservice på særniveau samt Nordens største udvalg af vin i BorderShop Puttgarden cementerer Scandlines sin position som førende på vinområdet.
Peder Lehmann Larsen er afdelingsleder for vin i BorderShoppen i Puttgarden og har netop bestået sin eksamen fra Vinakademiet med glans. Han tog sin uddannelse på det anerkendte Vinakademiet, der i samarbejde med Hotel og Restaurantskolen gennem syv år har tilbudt den eftertragtede sommelier-uddannelse.
Peder Lehmann Larsen bestod sin eksamen med et af de bedste resultater, Vinakademiet endnu har set. Hans store viden om og passion for vin kommer kunderne til gode i BorderShoppen, og nu har han også diplom på sit høje niveau.
”Vi har hele tiden vidst, at vi har en virkelig dygtig medarbejderstab i BorderShoppen. Men det er vigtigt for os at synliggøre, at vi er professionelle og skiller os ud på vinområdet,” udtaler Kerim Aydin Lindved, Head of Retail og Senior Vice President i Scandlines. ”Med vores sommelierer er det nu tydeligt, at vi kan give den allerbedste vejledning, og at vi fokuserer på kundernes oplevelse og tilfredshed, når de handler i BorderShoppen.”
BorderShop Puttgarden har et udvalg på over 800 vine og flere end 350 whiskyer, med alt fra den gode, prisvenlige ende til de helt eksklusive produkter. I BorderShoppen får kunden en helhedsoplevelse, hvor man både kan se, røre, dufte og smage på de mange lækre flasker. Der er altid beredvillig hjælp fra de dygtige medarbejdere i vinafdelingen, og uanset formål og ønsker har BorderShoppen kyndig vejledning og produkter til alle.
Yderligere fem medarbejdere fra BorderShop Puttgarden er i gang med uddannelsen til sommelier, og det forventes, at den sidste er færdig i februar 2015.
Related links
Emner
Kategorier
Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.
I 2013 transporterede vi 11 millioner passagerer, 2,5 millioner personbiler og 0,7 millioner fragtenheder på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.