Pressemeddelelse -

Årets lastbil sejrer

I den første store sammenligningstest har den nye Scania S 500 trukket sig sejrrigt ud. Testen er den europæiske 1.000 Point, som er en af Europas største sammenligningstest af lastbiler og – ifølge mange – også den mest krævende test.

Testen foretages af et internationalt panel af lastbiljournalister, der vurderer lastbilerne og foretager en lang række objektive målinger.

Testen blev udført med de største førerhuse i branchen, og alle lastbilerne var i 500 hk-klassen. Scania S 500 var oppe imod DAF XF510, Mercedes Actros 1848 og Volvo FH500. Efter at alle elementer, udstyr og egenskaber var blevet nøje gransket, blev Scania kåret som vinder.

- Høje præstationer og et lavt brændstofforbrug, de bedste køreegenskaber, et højt niveau af komfort og en bedre arbejdsplads. Alt dette baner vejen for den nye S-klasse, skriver det førende tyske fagmagasin Lastauto Omnibus.

Testkørslerne foregår på en 180 km lang rute i det sydvestlige Tyskland – en kuperet del af den smukke Moseldal. Testen organiseres af det tyske ETM Verlag, som blandt andet udgiver magasinerne Lastauto Omnibus og Fernfahrer, og den udføres i samarbejde med en række store europæiske fagmagasiner. Artikler om testen offentliggøres i fagmagasiner i mindst 10 andre lande.

Lastauto Omnibus skriver, at den nye S-serie har fået en række forbedringer i forhold til den nuværende R-serie. Blandt disse forbedringer kan nævnes den ”meget mere komfortable og større” seng og det flade gulv i førerhuset. Med et lidt højere drejningsmoment demonstrerede Scania også sin overlegenhed i kuperet terræn, hvor lastbilen nåede toppen som den første.

Samlet set var Scanias S 500 bedst inden for chaufførrelaterede egenskaber som fx indstigningsforhold, komfort, bremsekapacitet, udsyn og styretøj. Den nye lastbilgeneration blev også bedst i kategorierne drivlinje og præstationer.

- Scania byder på et fremragende styretøj og en samlet følelse af kontrol, skriver magasinet.

Da alle 1.000 point skulle gøres op, havde Scania scoret 943 point og lagde dermed komfortabel afstand til Volvo, Mercedes og DAF på de efterfølgende pladser.

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • sammenligningstest
  • 1.000 point
  • 000 point
  • 1
  • miljørigtig kørsel
  • brændstoføkonomi
  • lastbilchauffører
  • s 500
  • scania
  • lastbiler

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 25 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale