Pressemeddelelse -

Enestående CO2-besparelser: Scania Citywide hybrid kører på biodiesel

I overensstemmelse med Scanias førende position inden for biobrændstof kan den nye Euro 6-hybriddrivlinje drives med op til 100 % biodiesel. Euro 6-motoren, der udelukkende anvender SCR-teknologi, er i sig selv meget brændstoføkonomisk, og med parallelhybridsystemet spares der endnu mere brændstof. I modsætning til andre hybridsystemer er dette system optimeret til kørsel i byzoner og forstæder, og det kan bruges ved hastigheder op til 100 km/t.

Scania tilbyder en fuld serie af busser med Euro 6-motorer til det bredeste udvalg af biobrændstof og således med den størst mulige miljøvenlighed.

Med det omfattende Scania Citywide-program kan kunderne få et bredt udvalg af transportløsninger med busser fra 10,9 til 18,1 m med Euro 6-motorer med 250-360 hk. Motorerne med 320 og 360 kan fås med mulighed for kørsel på op til 100 % biodiesel. Euro 6-gasmotorerne med højt drejningsmoment, som kører på naturgas (CNG) eller biogas, fås med 280 eller 320 hk, og nu også til ledbussen på 18,1 m.

Med den nye hybridversion af Scania Citywide LE tager Scania endnu et stort skridt hen imod at blive CO2-neutral ved at lancere en hybridbus med Euro 6-motor, som er godkendt til kørsel på op til 100 % biodiesel (variant med 320 hk).


”Busbranchen er en meget omkostningsbevidst branche, hvor det er nødvendigt at leve op til de højeste miljøstandarder,” udtaler Klas Dalberg, Senior Vice President, Buses and Coaches, Scania. ”Det har vi taget til efterretning, og har udviklet enestående produkter, som giver den bedste kombination i forhold til disse faktorer.”

Scanias egen hybridteknologiScania har gennemført testforløb af hybridteknologier i mere end to årtier. Det robuste parallelhybridkoncept, der nu er lanceret, mere end opfylder kundernes krav, og tilbagebetalingsperioden er meget attraktiv. Der vil blive produceret et stort antal motorer til både lastbiler og busser, og dermed bliver der også fuld servicedækning gennem Scanias verdensomspændende servicenetværk.

Det nye hybridsystem er en del af Scanias række af modulopbyggede drivlinjer, som anvendes i både busser og lastbiler i uendeligt mange kombinationer. Det er desuden en del af Scanias langsigtede strategi om at gøre drivlinjerne elektriske. Denne strategi omfatter både lastbiler og busser.

Indtil videre hybridbusser med to og tre aksler
Indtil videre kan hybridsystemet fås til busser på 12 og 14,8 m med hhv. to eller tre aksler. Busserne er laventrémodeller, hvilket giver en række bæredygtige tilvalgsmuligheder. Busserne kan tilpasses, så de kører optimalt i byzoner, i forstadsområder eller på lange distancer.

Hybriddrivlinjen omfatter Scanias 9,3-liters motor med 250, 280 eller 320 hk. Sidstnævnte har kun SCR-teknologi og har mulighed for kørsel på op til 100 % biodiesel.

Motoren kombineres med Scanias manuelle 12-trins standardgearkasse med Scania Opticruise, det velkendte automatiske gearskiftesystem. Det betyder, at der benyttes standardkomponenter, som kan serviceres på alle Scania værksteder.

Mellem motoren og gearkassen er der placeret en hybridenhed med en elektrisk maskine (motor og generator) og en automatisk kobling. Den elektriske maskine yder 150 kW og 1.050 Nm. Olien i hybridenheden er den samme som i gearkassen. Olien afkøles via gearkassens oliekøler. Der er monteret en omformer på chassiset som forbindelsespunkt mellem vekselstrømmen fra den elektriske maskine og jævnstrømmen fra batteriet.

Et lithium-ion-batteri, som kan lagre 1,2 kWh energi, er integreret i en praktisk kasse i tagkonstruktionen forrest på bussen sammen med en DC/DC-omformer og en køleenhed.
Som ekstraudstyr kan man få flotte tagmonterede vindafvisere i fuld længde, som giver et ensartet og flydende udvendigt look, hvor alle tagmonterede hybrid- og ventilationsenheder er skærmet af.
Parallelhybriddesignet byder på en limp-home-funktion, som kan benyttes i tilfælde af fejl på hybridsystemet, så bugsering ikke bliver nødvendig.

Den samlede ekstravægt fra hybrid- og energilagringssystemerne er 600 kg. Batteriets levetid er 5-7 år, hvilket bidrager til den konkurrencedygtige tilbagebetalingsperiode. 

Hybriddrift
For chaufføren er systemets brugerflade den samme som i en bus med automatgear, hvilket gør det let at skifte chauffør i store flåder. Gearvælgerknappen har positionerne D, N og R.
Bussen sætter næsten lydløst i gang ved hjælp af elmotoren, mens motoren kører i tomgang. Når bussen kommer op på en passende hastighed, skiftes der til fuldmekanisk drift.

Førerassistentsystemerne leveres af Scania Driver Support, som byder på yderligere fire hybridfunktioner og informerer chaufføren om kørestilen.

Når bussen kører ved lavt omdrejningsmoment i drivlinjen, aktiveres hybrid Eco-roll-funktionen. Den elektriske maskine driver eller bremser bussen, mens motoren kører i tomgang.
Motoren standses ved stoppesteder, når en eller flere døre åbnes, eller når gearkassen sættes i frigear og parkeringsbremsen aktiveres.

Alle Scania hybridbusser er udstyret med Scania Communicator, som forbinder bussen med flådeadministrationssystemet Scania Fleet Management. Systemets brugerflade til kontoret giver mulighed for fuld overvågning af bussens drift samt analyse af data for bussen og chaufføren.
Scania Driver Training kan tilpasses til den enkelte vognmands behov.

Høj effektivitet – brændstofbesparelse på 20-25 %Ved at bruge Scanias hybridsystem i kombination med DC/DC-omformeren, start-stop-systemet og hybrid Eco-roll-funktionen kan man opnå en brændstofbesparelse på 20-25 %, svarende til 1,2-2,5 l pr. driftstime. Bussens hybriddrivlinje er certificeret i henhold til SORT (Standardised On-Road Test Cycles).

CO2-besparelse på 60-65 % ved kørsel på biodiesel
Den samlede CO2-besparelse kan nå op på 60-65 % ved at kombinere brændstofbesparelsen på 20-25 % med brugen af biodiesel. Det er helt enestående for en Euro 6-hybridbus.


Tilbagebetalingsperiode
Besparelserne afhænger af de trafikale forhold og den valgte rute. Ved almindelig drift i byzoner i 10-12 timer dagligt vil tilbagebetalingsperioden sandsynligvis være mellem 7,5 og 9 år, mens den ved almindelig drift i forstadsområder vil være mellem 5,5 og 7,5 år.
Beregningen tager udgangspunkt i en levetid på 10 år med 330 arbejdsdage om året.

For yderligere materiale og billeder, se venligst Scanias nyhedsside på www.scania.com


Emner

  • Miljøpolitik

Scania Danmark A/S indgår i den globale Scania-koncern, der er en af verdens førende leverandører af tunge lastbiler, busser samt industri- og marinemotorer med tilhørende serviceydelser. Den danske Scania-organisation beskæftiger ca. 900 medarbejdere på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.
Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal uptime. Scanias forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentreret i Sverige, mens produktionen foregår på flere anlæg i Europa og Sydamerika med mulighed for global udveksling af produktionsteknologi, komponenter og komplette køretøjer. Scania tilbyder også finansielle tjenesteydelser og beskæftiger ca. 41.000 medarbejdere fordelt på ca. 100 markeder verden over. I 2013 omsatte Scania CV AB for SEK 86,8 mia. og opnåede et nettodriftsresultat på SEK 6,2 mia. Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk.

 

Kontakt

Erik Rolvung

Direktør, Bus & Coach Scania busser +4525518029

Relateret materiale