Pressemeddelelse -

Stor privat efterspørgsel på proaktiv professionel rådgivning

Når private selvbyggere kigger forbi hos deres lokale byggemarked, er varerne på hylderne langt fra det eneste trækplaster. Stadig flere slår nemlig følgeskab med håndværkerne og kommer ind for at få den professionelle sparring, der løfter kvaliteten i projekterne. Det fortæller STARK, som på under et år har mere end tredoblet loyaliteten blandt privatkunder via målrettet satsning på proaktiv rådgivning.

Som Danmarks største leverandør til professionelle i byggeriet står byggemarkedskæden STARK traditionelt skarpt i danske håndværkeres bevidsthed. Men også private gør-det-selv-folk og selvbyggere slår i stigende grad følgeskab med håndværkerne og kigger forbi hos de professionelle byggemarkeder for at få hjælp til projekterne i boligen.

- Varerne på hylderne er langt fra det eneste trækplaster for selvbyggerne i dag. De er først og fremmest meget kvalitetsbevidste og engagerede i deres projekter. Det afspejler sig generelt i en større efterspørgsel på seriøs, professionel og troværdig rådgivning, som de kan tage med hjem og bruge til at løfte kvaliteten i projekterne, så de kommer bedst muligt fra start og får et professionelt resultat, fortæller Sales Excellence direktør Jørn Fogh fra STARK.

Tredobling af kundeloyaliteten på under et år

En dugfrisk kundeloyalitetsmåling foretaget blandt STARKs selvbygger-kunder underbygger det generelle indtryk af tendensen ude i byggemarkederne: Her viser tallene, at kundeloyaliteten siden august sidste år er vokset med mere end en faktor tre, idet den såkaldte Net Promoter Score er steget fra 12,8 til 46,8 i perioden.

Ydermere fremgår det af målingen, at over halvdelen af selvbygger-kunderne er så tilfredse med deres oplevelse i byggemarkederne, at de med meget stor sandsynlighed gerne anbefaler STARK til venner og kolleger med selvbygger-ambitioner.

Samtidig viser kundeudtalelserne i forbindelse med målingen, at det er faktorer som de ansattes høje professionelle kompetenceniveau samt den generelt hurtige service i byggemarkederne, der er udslagsgivende for anbefalingerne.

Kræver opsøgende indsats af byggemarkederne

Hos STARK selv peger man først og fremmest på byggemarkedskædens satsning på proaktiv rådgivning som årsagen til den markante fremgang i selvbyggernes kundeloyalitet. Jørn Fogh fortæller:

- Hvor de professionelle er meget målrettede, når de kommer ind, og på forhånd ved, hvad de søger og eventuelt skal have vejledning om, har selvbyggerne generelt et større behov for rådgivning om materialer og ofte også selve byggeprocessen. Der er derfor behov for en mere opsøgende indsats, hvor man får spurgt ind til ønskerne for projektet og vendt mulighederne. Og det er der helt klart en stigende interesse for.

Han understreger i den forbindelse, at mange professionelle tager deres egne private kunder med ind i byggemarkederne, når de skal hente inspiration og afstemme forventningerne. På den måde kan bygherre, håndværker og medarbejderne i byggemarkedet nemlig sammen gennemgå projektet og fra starten finde de løsninger, der indfrier bygherres ønsker og samtidig sikrer den rette byggetekniske kvalitet i slutresultatet.

Emner

  • Byggeindustrien, branchespørgsmål

Kategorier

  • byggeri
  • byggemarked
  • gør det selv

STARK er med en årlig omsætning på 6,6 milliarder kroner Danmarks største leverandør til byggeriet. Kæden beskæftiger cirka 2.600 medarbejdere og er landsdækkende med 90 byggemarkeder i Danmark og Grønland. STARK er en del af DT Group A/S, der er Nordens største distributør af byggematerialer.

Kontakt

Anette Work

Pressekontakt PR- og Eventkoordinator 82 52 34 10

Jesper Gaarde

Pressekontakt Marketingdirektør 82 52 34 08

Relateret materiale