Robotter overtager de danske haver

Robotterne overtager flere job, og de hjemlige pligter er ingen undtagelse. Havearbejde er for mange et hyggeligt frirum, men flere danskere ser det at slå græs som en tidsrøver og lader i stedet robotten klare plænen. “Førhen var det sådan, når vi havde været på ferie i fjorten dage, at jeg skulle bruge det sidste af den på at slå græs. Nu kan jeg i stedet sætte mig ud med en kold bajer og nyde den,” fortæller robotekspert

58% af de danske husejere slår græs én gang om ugen i vækstsæsonen. Det viser en undersøgelse fra Bolius. Det er særligt mændene, der står for vedligeholdelsen af “det grønne tæppe”, og omkring 20% mener, at de i det hele taget bruger for meget tid på havearbejdet. Men selvom det kan virke som en sur pligt, bør man ikke springe over, hvor gærdet er lavest, mener Per Kristiansen, som er robotekspert hos STIHL, der sælger robotplæneklipperne iMOW: “Du kan have det flotteste hus, men er din græsplæne ikke slået, ligner det simpelthen jeg-ved-ikke-hvad. Det samme gælder, når du slår din græsplæne forkert. Vi kører i et fast mønster, og så kan man altid se sporene. Jeg plejer at sige, at vi går lidt ligesom en beruset mand på vej hjem fra byen; fra kant til kant. Men en plæne skal klippes fra alle retninger, derfor er robotten langt sundere og pænere for plænen.”

Per Kristiansen har selv haft robotten til at slå sin 400 kvadratmeter store plæne siden 2014, da den første iMOW kom på markedet.

“Det er glæden ved at have en forlænget weekend og slippe for at slå græs, når jeg kommer hjem. Og så er der ikke græs i hele huset, efter mine børn har været ude at hoppe på trampolin. For den bliver ikke slået, så der ligger et lag græs ovenpå. Den bliver i stedet vedligeholdt, fordi robotten kun tager lidt ad gangen, så græsplænen altid er perfekt. Og så er den tæt på lydløs, mens den kører, så de kan hoppe, eller vi kan sidde ude på terrassen uden at blive generet af det.”

Græsslåning skyld i nabostridigheder

Netop støjniveauet er et vigtigt parameter i forhold til græsslåning. Ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion bliver 22% af danskerne til tider irriteret over naboens græsslåning. Michael Nielsen, som er direktør hos STIHL i Danmark forudser desuden, at det ikke blot er støjniveauet, der kan blive et stridspunkt i fremtiden:

“I disse tider hvor flere og flere danskere begynder at gå mere op i miljøet, er det ikke nødvendigvis kun støjen, vi kan blive generet af, når naboen slår græs, men også det faktum, at de brænder en masse benzin af, hver gang de går tur med plæneklipperen.”

iMOW-plæneklipperen udløser kun 320 gram CO2 pr måned mod 2410 gram CO2 for en almindelig plæneklipper. Det gør den 7,5 gange mere miljøvenlig end en benzindrevet græsslåmaskine.

Med danskernes store sandsynlighed for nabostridigheder, hvor hele 44% har prøvet at have en konflikt med enten nabo, overbo, underbo eller genbo, kan det være en god investering i husfreden såvel som nabofreden, at få en plæneklipper, der er stort set lydløs og ikke sviner miljøet til.

Robotterne kan endda tiltrække positiv opmærksomhed fra naboerne. Det er i hvert fald erfaringen hos direktøren for STIHL i Danmark:“Jeg har sat en op ved fællesområdet, hvor jeg bor, og det er blevet lidt af et samtaleemne. Alle beboerne skal ned og se til den, og dem der går forbi på stien kommenterer på den og spørger ind til den. Den vækker stor interesse, må man sige!”

Selvom vi kan strides, vil vi alligevel have det samme, som naboen har.

“Naboen skal have maskinen i fire år uden udgifter og fejl, førend vi selv tør tage chancen - men med telefonen vil vi have det sidste nye. Vi vil hellere lade andre være firstmovers, for vi vil se, at det virker først. Vi har allerede nu opsat flere robotter, fordi foråret har kigget tidligt frem, så mon ikke nogle naboer snart følger trop, for at blive klar til det gode vejr,” mener direktøren og tilføjer: “Vi tvivler ikke på den tyske topkvalitet og er desuden så sikre på, at man bliver tilfreds med sin iMOW, at vi i hele 2019 tilbyder hele to års ekstra garanti.”