Pressemeddelelse -

Telia introducerer AirPlay til Telia TV

Telia lancerede Telia TV som selvstændig service til mobil, tablet og laptop i november sidste år. I dag introduceres en ny version af tjenesten, som blandt andet lader kunderne se tv-programmer og film på fladskærmen derhjemme via AirPlay.

Integrationen af AirPlay betyder, at Telia TV-kunder med et Apple tv i hjemmet kan sende billedet direkte op på deres tv med et enkelt tryk.

”Vi brød med de gængse salgsmodeller ved at tilbyde Telia TV direkte på de mobile platforme uden at kræve hverken bredbånd- eller mobilabonnement hos os. Det giver kunderne frihed til at købe tv på deres præmisser, og den frihed bliver nu endnu mere tydelig, når de helt enkelt kan se flow tv og video on demand på deres tv derhjemme via AirPlay. Det er en efterspurgt funktion, og vi glæder os til at lancere den nye version af Telia TV,” siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia.

Foruden AirPlay-integration får Telia TV-app’en et helt nyt design, som er lækrere og mere brugervenligt. Det hele er responsivt, så app’en tilpasser sig den enhed, man åbner den på. Flere funktioner forbedres også – blandt andet er udvalget af relaterede filmtitler forbedret, så kunderne får en mere relevant tjeneste.

Sidst men ikke mindst er det blevet lettere at komme i gang med tjenesten. Man registrerer sig blot med sin e-mail og sit kreditkort, og så er man i gang.

Senere på året vil Telia TV også understøtte Chromecast.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • tv
  • chromecast
  • airplay
  • telia tv
  • telia

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera-koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande. Ved udgangen af 2014 havde TeliaSonera en omsætning på 101,1 milliarder svenske kroner og ca. 73 mio. abonnementer. TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services samt tv-produkter. Telia havde i 2014 en omsætning på 5,8 milliarder svenske kroner, 1,8 mio. abonnementer og ca. 1000 medarbejdere. Enkelthed og service er essentielt for, at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk

Relateret materiale