Pressemeddelelse -

Danskerne rejser som aldrig før - men de booker stadig senere

Danskere rejser mere end nogen sinde tidligere. Denne sommer er rejseaktiviteten også øget sammenlignet med året før. Men danskerne er ikke meget for at booke rejsen i god tid. I år booker de også rejsen senere.

Det viser ny statistik fra internetrejsebureauet Travellink, som har undersøgt* cirka 20.000 bookninger denne sommer.

Flyselskaberne slipper ofte deres billige billetter i januar. Og det er også på det tidspunkt, vi danskere plejer at booke mange af vore rejser – blandt andet sommerferien. Men sådan gik det ikke i år. I stedet faldt antallet af bookninger i januar med 2 procent. Det skete endda samtidig med, at antallet af rejser denne sommer er øget med 12 procent sammenlignet med året før.

− Prispresset gør, at mange tør satse på at booke senere. Vi ser en tydelig flytning af bookningerne. Tidligere bookede man sommerrejsen i januar. Nu booker man rejsen i maj eller endnu senere, fortæller, Torben Nygaard, chef for Travellink Danmark.

Så til trods for at vi er i slutningen af juni har hver anden dansker ikke booket sin sommerrejse endnu. Det viser en kundeanalyse*, som Travellink har udført blandt sine rejsende.  

− Men vejret er også en vigtig faktor. Jo bedre vejr herhjemme desto senere bookes flybilletterne til udlandet. Lige nu er der derfor rigtig mange billige rejser tilbage, slutter Torben Nygaard.

Billige rejser i sommer
(Priserne er for fly + hotel i fem hotelnætter på trestjernet hotel)

London1724 DDK
Malaga2008 DDK
Alicante2078 DDK
Nice2130 DDK
Barcelona2218 DDK

Yderligere informationer: Torben Nygaard, chef Travellink Danmark
Mobil: +45 20 18 24 24
E-mail: torben.nygaard@travellink.com

*Undersøgelsen er baseret på 20.000 bookninger foretaget i Danmark og en kundeundersøgelse med 600 respondenter. Bookningerne er udført til og med 30. maj 2014 og gælder afrejser fra 1. juni frem til og med den 31. august.

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • billige flyrejser
  • odigeo
  • rejse
  • travellink
  • fly
  • edreams

Travellink er Nordens førende internetrejsebureau med virksomhed i Sverige, Norge, Danmark og Finland. Virksomheden har tre forretningsområder: privatrejser, forretningsrejser og konference & event. Travellink indgår sammen med eDreams, Go Voyages og Opodo i eDreams ODIGEO, Europas førende internetrejsebureau. eDreams ODIGEO er repræsenteret i totalt 43 lande i Europa, Nordamerika, Sydamerika, Asien, Afrika og Oceanien. Virksomheden tilbyder et bredt udvalg af fly, hoteller, biler og kombinationen fly og hotel.

Kontakt

Peter Hellström

Pressekontakt Presseansvarlig +46 (0)73 773 6041

Relateret materiale