Pressemeddelelse

En voldsom omvej etape 3

2012-06-15 12:39
En voldsom omvej etape 3

EN VOLDSOM OMVEJ

Indvielse af Sceneskrænten
Fredag den 15. juni 2012 kl. 14.30

Indvielse af Sceneskrænten finder sted:

Fredag den 15. juni 2012 kl. 14.30

Kom og vær med til indvielsen af tredje og sidste etape af projektet En Voldsom Omvej.

Sceneskrænten, som området hedder, byder via en række plateauer på alternative muligheder for at komme op på volden. Plateauerne kan også fungere som opholds- og tilskuerfaciliteter til scenen.

Borgmester Niels Hörup holder sammen med repræsentanter fra Realdania og Lokale- & Anlægsfonden åbningstale, og derudover vil der være små underholdningsindslag udført fra scenen.

Hvor sker det?

Sceneskrænten er etableret på støjvolden ved de store træer for enden af stiforbindelsen til Tjørnehegnet.

____________________________________________

Om projektet

Solrød Kommunes projekt En Voldsom Omvej er udvalgt til realisering i forbindelse med Realdania og Lokale- & Anlægsfondens projektkonkurrence EN GOD OMVEJ.

EN GOD OMVEJ er udviklet af Realdania og Lokale- og Anlægsfonden i samarbejde med KL og Sund By Netværk.

EN GOD OMVEJ sætter fokus på, hvordan den fysiske ramme kan skabe bedre vilkår for det aktive og sunde hverdagsliv med fokus på bevægelse i det fri, lige der hvor man bor eller færdes i det daglige.

I alt 59 af landets kommuner har deltaget i et udviklingsforløb, der med støtte fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden har haft fokus på at udvikle kreative, fysiske tiltag, som kan invitere byens borgere til leg og bevægelse. Projekterne skal realiseres for relativt få anlægskroner og samtidig fungere som inspiration for den mere langsigtede og strategiske planlægning i forhold til at skabe gode rammer for sunde og aktive boligområder, kvarterer og byer.

Ni vinderprojekter er valgt i kommunerne Fredicia, Gladsaxe, Kolding, Middelfart, Odsherred, Ringkøbing, Roskilde, Solrød og Sønderborg, hvor man nu er i gang med at føre visionerne ud i livet.

Arkitekt: Active City Transformation

Læs mere om EN GOD OMVEJ på www.engodomvej.dk

Har du spørgsmål?

Så kan du kontakte idræts- og fritidskonsulent Peter Jul Jacobsen på telefon 56 18 28 27.

____________________________________________

Kategorisering

Emner:
Bygning, ejendom
Industri, produktion
Kunst, kultur, underholdning
Offentlig sektor
Sociale spørgsmål
Sport
Tags:
en voldsom omvej
en god omvej
bevægelse i det fri
uno koncept
uno
legepladser
legeplads
solrød
solrød kommune

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar