Pressemeddelelse -

Åbning af En Voldsom Omvej Etape II

Første etape af projektet En Voldsom Omvej langs støjvolden blev indviet i forsommeren, og nu er tiden kommet til etablering af det næste område.

Realiseringen af En Voldsom Omvej vil ske i tre etaper, hvor forskellige aktivitetsområder med hver sin specielle funktion og kendetegn, samt et bølgende stisystem etableres på støjvolden mod Køge Bugt Motorvejen.

I samarbejde med det lokale firma Uno Koncept A/S, der forhandler legeredskaber, parkudstyr og udendørs fitness, etableres anden etape, det såkaldte ”Vildnisset”-område.

I området opføres en forbundet pæleskov, hvor man bl.a. kan balancere, kravle eller hoppe. Derudover etableres en gelænderstruktur på toppen af volden, som f.eks. kan benyttes til styrketræning, udstrækning eller parkour øvelser. Endelig vil et længere stiforløb fra krydset mellem Bækstien og Veststien give løbere eller andre en ekstra udfordring i forbindelse færdsel langs støjvolden.

Indvielsen af ”Vildnisset” er planlagt til fredag den 30. september kl.16.00, hvor alle naturligvis er velkomne.

Udvalgsformand Naima Simring holder åbningstale, og derudover vil der være mulighed for at lade sig inspirere til af forskellige Parkourøvelser ved nogle hardcore drenge fra Freerun Denmark.

Har du spørgsmål?

Så kan du kontakte idræts- og fritidskonsulent Peter Jul Jacobsen på telefon 56 18 28 27.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • uno
  • uno koncept
  • freerun denmark
  • freerun
  • parkour
  • solrød kommune
  • solrød
  • real dania
  • en voldsom omvej
  • vildnisset

Uno Koncept A/S er en danskejet virksomhed, der forhandler legeredskaber, parkudstyr og udendørs fitness fra flere af Europas største og førende producenter. Virksomheden er etableret i 2004 og har siden starten haft fokus på at tilbyde kunderne enestående valgfrihed, rådgivning og kvalitet. UNO yder en unik service og ser hver opgave som en enkeltstående udfordring, der skal have individuel behandling. UNO er med andre ord udtryk for en filosofi, der i ét og alt går efter enestående løsninger. Derfor er navnet ikke tilfældigt valgt, men er selve essensen af forretningen. UNO blev kåret som gazelle virksomhed i 2010.


Kontakt

Relateret materiale

  • Legebane ude på et skråplan

    En kreativ legebane er bogstavelig talt kommet ud på et skråplan hos boligforeningen Æblehaven i Roskilde. Bestyrelsen har brugt en skrænt til at etablere et nyt tiltag.

  • Støjvolden har fået flere aktivitetsmuligheder

    Omkring 80 borgere og inviterede gæster var mødt frem i strålende solskinsvejr, da anden etape af Solrød Kommunes projekt En Voldsom Omvej blev indviet fredag den 30. september 2011. I samarbejde med Uno Koncept A/S, som har stået for etableringen af området ”Vildnisset”, bød Solrød Kommune på musik og forfriskninger til de fremmødte.