Pressemeddelelse -
Machinedrum løfter rost konceptalbum på magisk vis
VEGA præsenterer
Machinedrum løfter rost konceptalbum på
magisk vis
Lørdag den 9. august åbner den elektroniske
producer Machinedrum døren ind til det konceptuelle univers på hans meget roste
album, Vapor City, i Lille VEGA. Få en forsmag på hans kunnen i
Resident Advisor livesessionen.
Den amerikanske producer Machinedrum udgav sidste år konceptalbummet, Vapor City, som det førende magasin for elektronisk musik Resident Advisor for nyligt inviterede til at indspille en livessession af. Se HER, hvor Machinedrum med en trommeslager, guitar og en mindre maskinpark formår at genskabe stemningen fra det roste album live.
Halvdelen af Sepalcure
Bag kunstner-aliaset
Machinedrum gemmer sig Travis Stewart, og han har produceret og komponeret
siden 1999 i forskellige konstellationer. Han har bl.a. været den ene halvdel
af Sepalcure samt arbejdet sammen med JETS, Dream Continuum og Janelle Monae.
Når han og hans maskinpark indtager lille VEGA, er det dog solo.
Gennem sin imponerende karriere har Stewart bevæget sig vidt omkring i det elektroniske univers for altid at udvikle sig. Alt fra bass, juke, jungle og drum&bass har været mellem fingrene på produceren.
3 Boiler Room-shows
Albummet Vapor City udkom på det ikoniske undergrunds selskab Ninja
Tune. Albummet fik overstrømmende gode anmeldelser og sikrede Machinedrum tre
Boiler Room liveshows i henholdsvis New York, Berlin og London. Se en video fra
hans show i New York HER.
Bliv borger i Vapor City
Stewart opbyggede et konceptuelt univers omkring Vapor City, som er hans bud på en imaginær fremtidsby. Via hans hjemmesidekan man blive borger i byen og få adgang til
eksklusivt indhold samt besked, når produceren afslører soundtracket til nye kvarterer
i Vapor City. For udover de ti sange
på albummet, har Steward indspillet over 80 sange til metropolen.
Det omfattende projekt
blev rost af flere af Machinedrums dj-kollegaer og det amerikanske musikmagasin
Pitchfork gav albummet 7.8 ud af 10.
Fakta om koncerten
Machinedrum (US)
Lørdag den 9. august kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
200 kr. + gebyr
Billetsalg via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Machinedrum.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.