Gå til indhold
Machinedrum løfter rost konceptalbum på magisk vis

Pressemeddelelse -

Machinedrum løfter rost konceptalbum på magisk vis

VEGA præsenterer
Machinedrum løfter rost konceptalbum på magisk vis
Lørdag den 9. august åbner den elektroniske producer Machinedrum døren ind til det konceptuelle univers på hans meget roste album, Vapor City, i Lille VEGA. Få en forsmag på hans kunnen i Resident Advisor livesessionen.

Den amerikanske producer Machinedrum udgav sidste år konceptalbummet, Vapor City, som det førende magasin for elektronisk musik Resident Advisor for nyligt inviterede til at indspille en livessession af. Se HER, hvor Machinedrum med en trommeslager, guitar og en mindre maskinpark formår at genskabe stemningen fra det roste album live.  

Halvdelen af Sepalcure
Bag kunstner-aliaset Machinedrum gemmer sig Travis Stewart, og han har produceret og komponeret siden 1999 i forskellige konstellationer. Han har bl.a. været den ene halvdel af Sepalcure samt arbejdet sammen med JETS, Dream Continuum og Janelle Monae. Når han og hans maskinpark indtager lille VEGA, er det dog solo.

Gennem sin imponerende karriere har Stewart bevæget sig vidt omkring i det elektroniske univers for altid at udvikle sig. Alt fra bass, juke, jungle og drum&bass har været mellem fingrene på produceren.

3 Boiler Room-shows
Albummet Vapor City udkom på det ikoniske undergrunds selskab Ninja Tune. Albummet fik overstrømmende gode anmeldelser og sikrede Machinedrum tre Boiler Room liveshows i henholdsvis New York, Berlin og London. Se en video fra hans show i New York HER.

Bliv borger i Vapor City
Stewart opbyggede et konceptuelt univers omkring Vapor City, som er hans bud på en imaginær fremtidsby. Via hans hjemmesidekan man blive borger i byen og få adgang til eksklusivt indhold samt besked, når produceren afslører soundtracket til nye kvarterer i Vapor City. For udover de ti sange på albummet, har Steward indspillet over 80 sange til metropolen.
Det omfattende projekt blev rost af flere af Machinedrums dj-kollegaer og det amerikanske musikmagasin Pitchfork gav albummet 7.8 ud af 10.

Fakta om koncerten
Machinedrum (US) 
Lørdag den 9. august kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
200 kr. + gebyr
Billetsalg via VEGAs hjemmeside og Billetnet. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Machinedrum.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark