Mød fem fantastiske skovboere, der mangler et vildere Danmark

Verdens Skove kæmper for et Danmark med mere vild skovnatur, hvor der er plads til den mangfoldighed af liv, der hører naturligt hjemme i vores skove. Men ofte samles alle disse arter blot i det overordnede og abstrakte biodiversitets-begreb – selvom det jo er netop de konkrete arter, som det hele i virkeligheden handler om. Derfor har vi her samlet fem sjældne skovarter, der bare venter på, at Danmark får mere urørt skov.

Af Jonas Krogh Madsen

Grøn pragttorbist

Den elegante og varmeelskende pragttorbist har oplevet massiv tilbagegang det seneste århundrede. Mens den stadig findes flere steder i Mellem- og Sydeuropa, er der nærmest ingen tilbage i Norduropa. Faktisk behøver den kun meget få træer for at bevare en stabil bestand. Men hunnerne er kræsne med, hvor de lægger deres æg og søger helst ind i de gamle løvtræers forrådnede kamre. Disse får bare sjældent lov til at blive stående i de danske driftsskove.

Abrikos-koralsvamp

Mens der er flere forekomster i det sydøstlige Sverige, er det kun enkelte steder i Danmark, at vi finder den smukke abrikos-koralsvamp. Den har det bedst på de gamle bøgeskoves lerede og kalkrige skovbund, der over det seneste århundrede i stigende grad er blevet erstattet med intensiveret skovdrift og nye nåleplantager. Men hvis de danske skove igen får flere vådområder, græsningsskove og gammel, urørt jordbund, vil abrikos-koralsvampen og flere af dens artsfæller poppe frem igen.

Mellemflagspætte

I ny og næ ser vi den flotte mellemflagspætte, men den er endnu ikke vendt tilbage til den danske natur siden det sidste ynglende par forsvandt i 1959. Syd for grænsen kan vi dog stadig finde den hoppe rundt højt oppe i trækronerne, på jagt efter insekter i barken. Med en større koncentration af gammel løvskov med rigelige mængder eg, dødt ved og åbne lysninger, vil vi forhåbentligt se denne rødtop herhjemme igen.

Fruesko-orkideen

En anden art, der har gavn af store lysninger, er den halve meter høje fruesko, der findes på den kalkrige jordbund i skove og skrænter. Med sin smukke gule farve og søde duft tiltrækker den ofte jordbier, der sjældent passerer frueskoen uden både at efterlade medbragt støv og bære nyt støv med ud igen. Frueskoen er efterhånden yderst sjælden i Danmark og findes kun to steder i Himmerland.

Sort stork

Den sky sorte stork lever i de store, gamle løvskove, hvor der er moser og små rislende vandløb. I løbet af det seneste århundrede er der desværre kun blevet færre af dem herhjemme og det sidste ynglende sorte storkepar forsvandt fra Danmark i 1953. I dag kan vi kun være heldige at se dem i sommermånederne, når de passerer på træk. Men hvis vi får mere urørt skov, er der gode chancer for igen at opleve dem mæske sig i padder, fisk og insekter på dansk jord.