Blogindlæg -

Kærlighed har ingen grænser ...

Valentinsdagen nærmer sig. En dag, der er populær mange steder - nok mest i USA, men også mere og mere i Danmark og andre lande.
På Ærø giver Valentinsdagen en helt speciel travlhed.
Ærø er kendt som kærlighedens og romantikkens ø nummer ét.

Sidste år indgik 3600 par fra hele verden ægteskab på Ærø. Og begrebet ”hele verden” er stort set hele verden, 160 forskellige lande kom de mange par fra. Hvorfor netop Ærø? 

I Danmark har vi en forholdsvis uburekratisk procedure ved indgåelse af giftermål. Man behøver et pas, et visum hvis krævet og en dokument fra sit hjemlands ambassade eller ministerium om, at man ikke er gift allerede. Er man skilt skal skilsmissepapirer også fremvises.

Når så mange par vælger Ærø fremfor en anden kommune i Danmark skyldes det øens ry som en smuk og romantisk ø, men først og fremmest skyldes det en usædvanlig venlig og fleksibel indstilling fra de kommunale giftefogeder. Her bliver alle forespørgsler mødt med smil og venlighed, her forsøger man at gøre hver vielse til en fin privat begivenhed, her prøver man at imødekomme brudeparrets ønske om at blive gift andre steder end på rådhuset. 

Utallige par er blevet gift på stranden, på en skonnert, i et smukt lokale i byen, på Torvet, i fyrtårnet, ja sågar i en flyvemaskine, der cirklede over øen, mens vielsen blev foretaget ombord af øens borgmester.

Vi ved endnu ikke, hvor mange par der bliver gift Valentinsdag den 14. februar i år, men mere end 50 par samme dag vil ikke forbavse os. 

Og hvert par vil gå glade herfra med følelsen af, at netop deres bryllup var særligt og smukt.

______________________________________________

At være kærlighedens og romantikkens ø nr. 1 giver megen glæde og mange smil. 

Men denne glæde giver også kontante fordele for øen.

En estimeret omsætning på øens hoteller, restauranter og forretninger kan sættes lavt til mindst 20 millioner kroner, et rigtig godt bidrag til omsætningen, også uden for travle højsæson.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kontakt

Chris Hammeken

Pressekontakt Direktør for Ærø Turist- og Erhvervsforening +45 41 27 72 94

Ane Katrine Vig

Pressekontakt Office Manager hos Ærø Turist & Erhverv +45 51 85 63 78

Lea Storm

Pressekontakt Kommunikationskonsulent +45 61 62 68 04

Claus Hattesen

Pressekontakt Bestyrelsesformand ved Ærø Turist & Erhvervsforening +45 40 40 26 84

Relateret materiale