Pressemeddelelse -

Ny marketingkoordinator til Zleep Hotels

(Read in English)

Maria Thomsen er ved at falde på plads i sin nye stilling som marketingkoordinator for Zleep Hotels. Med relevant uddannelse, erhvervserfaring fra tidligere marketingstillinger og stort engagement under armen, er Maria tiltrådt sin første lederrolle i en virksomhed med stor udvikling. Marketingafdelingen består nu af i alt to medarbejdere, men der er rigeligt med arbejdsopgaver, hvilket Maria trives godt med.

Zleep Hotels er en mindre hotelkæde med et stort potentiale, som går en lys fremtid i møde. Samtidig udstråler Zleep Hotels engagement, respekt for den enkelte og rum til at præge eget ansvarsområde – alt sammen noget, der vækker min begejstring og motivation, og som kun er blevet bekræftet efter min opstart. Jeg har smøget ærmerne op og er takket være gode kolleger kommet godt fra start”, siger Maria Thomsen.

Store marketingprojekter

I Marias centrale rolle består hendes arbejde i at forbedre Zleep Hotels’ brand. Blandt hendes første store projekter er at iværksætte og lede udviklingen af en ny hjemmeside. Zleep Hotels er helt sikre på, at de har fundet den rette person til jobbet.

"Det er rigtig spændende for Zleep Hotels at få Maria tilknyttet vores marketingafdeling. Vi er i en spændende udvikling med flere hoteller og store projekter, som hun kommer til at styre for os. Marias helt store opgave bliver i første omgang at sikre implementeringen af et nyt website, lige som introduktionen af nye hoteller vil give spændende opgaver", fortæller Peter Haaber, CEO.

Emner

  • Medier, kommunikation

Kategorier

  • hoteller
  • ansættelse
  • udvikling

Zleep Hotels

Zleep Hotels blev skabt tilbage i 2003 og konceptet har været det samme siden da: At give alle mulighed for og råd til at få en rigtig hoteloplevelse. I dag tæller hotelkæden i alt syv hoteller i Danmark og et i Tyskland. Zleep Hotels har vokseværk, hvilket tydeligt ses i det voksende antal hoteller samt i antallet af udvidelsesprojekter og renoveringsarbejde. Læs mere om Zleep Hotels på zleephotels.com.

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555

Relateret materiale